Mennesker der har været klinisk døde fortæller: Det sker der efter døden

Seks personer der har oplevet døden fortæller hvad de oplevede, mens deres hjerter stod stille

Modelfoto: All Over Press
Modelfoto: All Over Press

Døden er et af livets helt store mysterier og nu forsøger seks personer, der har været klinisk døde, at dele ud af deres oplevelser.

Det er sket på Reddit, hvor The Mirror har samlet eksemplerne:

Reddit-brugeren 'monitormonkey' forblødte under en operation og var død i flere minutter, før det lykkedes at genoplive ham:

'Jeg vågnede op i noget der lignede det ydre rum - bare uden stjerner eller lys. Jeg var ikke vægtløs eller svævede. Jeg var der bare - uden at føle kulde eller varme. Jeg var heller ikke sulten eller træt. Jeg følte mig fredfyldt og kunne mærke at der var kærlighed og lys et sted i nærheden, men jeg havde ikke travlt med et komme derhen. Jeg kan huske, at jeg tænkte over mit liv. Det var som at bladre igennem en bog og så stoppe op her og der og læse lidt. Hvad end det var, så har det forandret mig. Jeg er stadig bange for at dø, men jeg er ikke længere bekymret for, hvad der sker efter døden har indtrådt'.

Reddit-brugeren 'Schneidah7' kørte galt på sin motorcykel og var klinisk død, da han ankom til hospitalet:

'Jeg kan huske, at jeg lå på asfalten og tiden begyndte at gå meget langsomt. Alt blev mørkt og stille. Den eneste grund til, at jeg ikke faldt i søvn var at jeg kunne høre nogen råbe, at jeg skulle tage mig sammen og komme op. En eller anden slog på min styrthjelm. Da jeg åbnede mine øjne, så jeg min bror sidde på hug ved siden af mig. Det var underligt, for han var død flere år tidligere. Den eneste anden ting jeg kan huske, er at han så på sit ur og sagde 'de er her om lidt'.

Reddit-brugeren 'IDiedForABit' fik hjertestop på grund af en allergisk reaktion:

'Jeg kan huske at jeg blev suget bagud. Det gik ekstremt langsomt - som at blive trukket gennem vand og så var der det her mørke, som blev ved med at opsluge mig. På et tidspunkt blev det helt mørkt og så kiggede jeg pludselig ud på en have. Der var ikke blomster. Det var bare støv og lidt græspletter hist og pist. Der var også en legeplads med en karrusel i midten. To børn løb rundt om karrusellen og legede. En dreng og en pige. Det er svært at beskrive, men jeg fik en følelse af, at jeg kunne blive hvis jeg ville. Jeg mærkede også noget der stoppede mig, da jeg prøvede at vende tilbage til livet. Jeg tænkte over mine årsager til ikke at blive og fortalte den tilstedeværelse der var der, at jeg ikke kunne forlade min mor. På det tidspunkt blev der givet slip på mig og jeg var tilbage i min krop. Mit hjerte havde stået stille i seks minutter'.

Reddit-brugeren 'TheDeadManWalks' gennemgik kemoterapi som teenager, da hans næse pludselig begyndte at bløde voldsomt. På grund af en blodforgiftning og en infektion var hans tilstand livstruende og han var flere gange i forløbet klinisk død:

'Når jeg kigger tilbage på oplevelsen var den meget fredfyldt. Det var lidt som at trykke på snooze-knappen på vækkeuret. Når man har gjort det en eller to gange, så kommer man pludselig i tanke om, at man er nødt til at stå op for at komme på arbejde. I mit tilfælde, at hvilen kunne vente, fordi at jeg stadig havde masser at udrette i livet.

Reddit-brugeren 'altburger69' oplevede til gengæld ikke noget ud over det sædvanlige:

'Jeg fik et hjerteanfald sidste år og mit hjerte stoppede tre gange på intensivafdelingen. Der var ikke noget lys eller andre indtryk - det føltes som om jeg sov'.

Reddit-brugeren 'Rullknuf' kørte galt på motorcykel. Han havde hverken puls eller åndedræt, men efter to minutter lykkedes det for hans ven at genoplive ham:

'For mig var alt bare sort. Ingen drømme - ingen syn - ingenting'.   

En anden bruger på Reddit har været erklæret klinisk død hele to gange og er vendt tilbage til livet - her fortæller han om sine oplevelser.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Verden på vrangen
Mest læste i Verden på vrangen
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen