Midt på gaden i London: Slange og due i dødskamp

Dyreværnsorganisation måtte fjerne slangen, som ingen ved hvor kommer fra

Folk gjorde store øjne i det nordøstlige London søndag. Se hvorfor her. Privatoptagelser

Det er et syn man ville forvente at støde på i Indien eller Thailand, men bestemt ikke i England.

Derfor gjorde folk store øjne, da de søndag så en pytonslange i færd med at kvæle og fortære en due midt på Leytonstone High Road i det nordøstlige London, skriver Daily Mail.

Forståeligt nok fik det mange forbipasserende til at hive telefonen frem og forevige øjeblikket, som siden er blevet delt flittigt på nettet. Se slangens og duens dødskamp i videoen over artiklen.

- Jeg er meget opsat på at finde ud af, hvordan den (slangen, red.) er havnet i så farlig en sitiation.

- Hvad som helst kunne være sket med den, når den er udsat på den måde. Den kunne være blevet kørt over af en bil eller angrebet af et andet dyr, udtaler Rebecca Benson, der er tilsynsførende hos dyreværnsorganisationen RSPCA.

Organisationen var ansvarlig for at fjerne pytonen fra gaden og få den placeret i et reservat.

Had der sidenhen skal ske med slangen, eller hvordan den fandt vej ud på gaden, står hen i det uvisse.

- Der er måske tale om et undsluppet kæledyr, eller måske har nogen efterladt den for sig selv, hvilket er mere bekymrende, lyder det fra Rebecca Benson.

62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere