MILF? 50-årige Jennifer giver lyst til en bondegårdsferie

Jennifer Sauciers er 50 år og mor til to - og så er hun et kæmpe hit på nettet, hvor hun laver videoer fra livet på landet

Mød Jennifer her (video: Caters)

Selvom om hun ikke er blandt de yngste modeller, så er 50-årige Jennifer Sauciers undertøjsvideoer en kæmpe succes på nettet.

Den velformede amerikaner - der er kendt som Farm Jen - tjener omkring 650.000 kroner om året på at lave videoer om livet på en bondegård.

Men det er ikke ligefrem et afsnit af 'Bonderøven', man skal forvente at se, hvis man klikker ind på hendes videoer. På de fleste af videoerne laver hun landlige ting som at køre traktor og passe dyr, men alt sammen kun iført en lille bikini.

Jennifer og hendes mand driver et lille landbrug i North Carolina i USA. De har i flere år produceret små videoer med Jennifer og gård-livet, men da de lagde en video op, hvor Jennifer trænede ved at trække en traktor, blev de for alvor kendte. Videoen blev set mere end 1,8 millioner gange.

Og som videoen øverst viser, så bruger Jennifer, der også er mor til to voksne børn, meget tid på at holde sin krop i god form.

- Det kan godt være jeg er 50 år, men jeg er stærkere og sundere end mange andre, der er yngre end mig, siger Jennifer Saucier til Caters.

I videoen øverst kan du se den smukke land-kvinde, der både kan skyde, køre traktor og fælde store træer alt sammen i en mini-bikini.

39 kommentarer
Vis kommentarer