Mød virkelighedens Ariel: Melanie lever af at være havfrue

Melanie udlever sin barndomsdrøm om at leve af at være en havfrue

Melanie udlever mange små pigers store drøm (Foto: SWNS)
Melanie udlever mange små pigers store drøm (Foto: SWNS)

Mange børn drømmer nok om at vokse op og blive ligesom prinsesserne og heltene fra Disney, og en ung kvinde har nu gjort alvor af barndomsdrømmen. Det skriver det skotske medie Daily Record.

- Da jeg var barn, når folk spurgte mig hvad jeg ville være, når jeg blev står, sagde jeg altid Den Lille Havfrue, fortæller 'havfruen' Melanie til Daily Record.

Da 25-årige Melanie Long var barn, blev hun drillet med sit røde hår, men nu tjener hun faktisk penge på at være en Disney-prinsesse - endda under varme himmelstrøg.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Barndomsfoto af Melanie Long - her er hun to år gammel (Foto: SWNS)
Barndomsfoto af Melanie Long - her er hun to år gammel (Foto: SWNS)

For fem år siden flyttede hun til Phuket i Thailand, hvor hun startede med at arbejde som dykkerinstruktør. Det følte hun var noget af det tætteste, hun kunne komme på at være en ægte havfrue.

Det førte til, at hun scorede et job som havfrue-model til en gallafest, hvor hun selv lavede sit avancerede kostume. Siden er hun blevet brugt til forskellige optrædener på TV og i film, og hun underviser også andre i at svømme som en havfrue.

- Det blev ganske indbringende. Jeg tror godt man kan sige, at jeg har været en ret travl havfrue.

- Det er et drømmejob, siger Melanie, der kan holde vejret i tre og et halvt minut under vandet.

Den unge pige har nu sat sit job som havfrue på pause i en periode, da hun er flyttet tilbage til Skotland for at studere havvidenskab.

Melanie ønsker at arbejde med at forbedre miljøet i havene (Foto: SWNS)
Melanie ønsker at arbejde med at forbedre miljøet i havene (Foto: SWNS)

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere