Mor advarer: Sådan må du aldrig stille dine børns tremmesenge

Alisons søn var ved at blive kvalt af den uheldige senge-opsætning. Flere end 42.000 har delt advarslen

Sådan stod sengene - og det var her, at Caleb kom i klemme (Foto: Privat)
Sådan stod sengene - og det var her, at Caleb kom i klemme (Foto: Privat)

En chokerende oplevelse har fået event-planlæggeren Alison Johnson fra Arizona til at flyve til tasterne og skrive en advarsel, som i skrivende stund er delt over 42.000 gange.

Hendes to børn deler værelse, og deres tremmesenge står tæt op ad hinanden, dog med en smule luft i mellem. Det er bestemt ikke noget, hun kan anbefale andre forældre at gøre.

- I morges lagde jeg Caleb ned til en lur. Kort efter begyndte han at græde. Efter et par minutter gik jeg ind for at se til ham, skriver Alison.

Hun forklarer, at Caleb var kravlet op af sin seng og sad fast i 'hullet' mellem hans egen seng og tvillingesøsterens seng.

- Hans krop kunne godt komme igennem, men hans hoved kunne ikke. Han brugte hvert et gram energi han havde i kroppen på at holde sig selv oppe med sine små arme. Hvis de havde givet op, ville han hænge i sit hoved, skriver Alison.

'Godt jeg ikke gik i bad'
Hun plejer gerne at bruge tiden fra sine børns lur til et bad, og hvis hun havde gjort det, er hun bange for, hvad der kunne have været sket.

- Hvis jeg havde gjort det i dag og kigget til ham efter fem minutter, havde han bogstaveligt talt hængt sig selv. I forhold til babysikring havde jeg aldrig nogensinde set det som en potentiel fare, siger hun.

En anden mor skriver som kommentar til opslaget, at hun også har oplevet det at have et 'hul' mellem sengen og noget andet som et problem.

- Noget meget lignende skete for vores lille fyr bortset fra, at han blev fanget mellem væggen og sengen. Heldigvis kom min mand ind og så til ham, skriver Jennifer.

En far gik også viralt, da han delte et billede af sin datters lille tå som advarsel til andre forældre. Der var nemlig noget helt galt.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere