Mor i panik da hun opdager hvad manden har brugt til at lave mad med

Familiefar Malcolm Hobbs troede lige, han havde fundet et nyt og superpraktisk køkkenredskab. Det havde han ikke

Cindy Hubbs' sms-reaktion var en grøn bræk-smiley, da hun fik bekræftet, hvad hendes mand havde gjort med risene til gårsdagens middag. Foto: Facebook
Cindy Hubbs' sms-reaktion var en grøn bræk-smiley, da hun fik bekræftet, hvad hendes mand havde gjort med risene til gårsdagens middag. Foto: Facebook

’Oh fuck’.

Sådan lyder den australske familiefar Malcolm Hobbs’ reaktion lige, da det går op for ham, hvad det i virkeligheden var, han aftenen forinden brugte til at måle ris op med til aftensmaden.

Nu griner hele verden med ham og konen Cindy Hobbs, der har offentliggjort den legendariske sms-samtale, der fulgte efter, at hun sendte ham et billede af en gennemsigtig genstand, som hun havde fundet nede i en pose ris. Hun spørger ham, hvad i alverden den laver dér, hvortil han undrende svarer, at han brugte til risen aftenen før.

'Din idiot!
Det får konen til at svare med en emoji, der viser kvalme og væmmelse, men det får ikke tiøren til at falde hos den australske far til to.

’Det er min menstruationskop, din idiot!', skriver Cindy Hubbs, men sandheden nægter fortsat at indfinde sig hos Malcom, der tilsyneladende tror, hustruen lige har beskrevet en type spaghetti. Indtil hun bandende beordrer ham at google ordet.

Sådan så korrespondancen om 'koppen' ud, som det australske ægtepar formentlig sent vil glemme. Foto: Facebook
Sådan så korrespondancen om 'koppen' ud, som det australske ægtepar formentlig sent vil glemme. Foto: Facebook
 

- Min mand er elendig i køkkenet, og jeg skulle aldrig have betroet ham opgaven, siger Cindy Hubbs til Kidspot, og forklarer også, hvordan det gik til, at menstruationskoppen overhovedet kom i nærheden af køkkenet, hvor hendes åbenbart elendige kok af en husbond var i gang med at regere.

- Jeg blev for distræt til at lave risen færdig, så min mand tog over, jeg bad ham tilføje en kop ris til suppen og putte noget på panden til de ristede ris. Mit lille barn kom løbende ud af badeværelset med min menstruationskop, jeg tog den fra hende og placerede den på køkkenvasken lige ved siden af risene. Min mand gik ud fra, at det var en målekop, og da jeg gik ud for at tage mig af ungerne, tog han over i køkkenet og begik sin forbrydelse.

En anden familiefar havde heller ikke rigtig styr på produkterne, da han fandt en 'dildo' på sin datters værelse. Et par sms'er senere opdagede han sin pinlige fejl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen