Mystisk sortklædt vandrede rundt i by: Nu er sandheden afsløret

Den engelske by Chester har fået besøg af en mystisk, sortklædt mand, der vandrer rundt i gaderne. Nu er mysteriet løst

Se den mystiske pestlæge her. OBS: Videoen er uden lyd.

Se videoen af den sortklædte person i videoen ovenfor

Flere borgere havde spottet en mystisk person, som vandrede gennem gaderne i byen Chester i England.

Det lokale medie Chester Chronicle kunne berette, at personen var klædt som en pestlæge fra middelalderen, hvilket ikke just gør historien mindre mystisk og uhyggelig.

Udover en lang, sort frakke bar personen maske og hætte.

Personen blev typisk set efter mørkets frembrud, men i en video blev vedkommende filmet i dagslys ved floden Dee. Se videoen ovenfor.

Hemmeligt projekt
Chester Chronicle kan nu afsløre, at der er en mening med galskaben. Den uhyggelige pestlæge er tilknyttet firmaet Big Heritage, som arbejder med slægtsforskning og arkæologi.

- Vi indrømmer det. Det er os! Vi har foretaget nogle diskrete optagelser i bymidten i forbindelse med et nyt projekt, som vi holder hemmeligt indtil videre. Men vi håber, det vil imponere byen denne sommer, fortæller Dean Paton, som er daglig leder hos Big Heritage, til Chester Cronicle.

Selvom Dean Paton ikke vil afsløre, hvad projektet går ud på, lover han at projektet vil blive Chesters første nye turistattraktion i årevis.

Se den mystiske og uhyggelige pestlæge i klippet ovenfor

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere