Natalie er desperat: Er du faderen til mit barn?

En fransk kvinde har lagt en video på nettet i håb om at finde en meget vigtig fyr

Se videoen her

- Jeg har brug for jeres hjælp.

En fransk kvindes desperate bøn florerer lige nu på nettet. Franske Natalie Amyot har nemlig sat alle sejl ind i håbet om at finde den australske mand, der har gjort hende gravid.

På videoen fortæller Natalie, at hun for tre måneder siden tog til Mooloolaba på Australiens vestkyst. Den sidste aften, hun var der, mødte hun en mand, og de havde en hed nat sammen.

Foto: Youtube Finans - 22. sep. 2009 - kl. 14:44 'Karen'-videoen stadig vildt populær

Næste morgen skulle den unge kvinde flyve tilbage til Paris. Hun havde mistet sin telefon, så hun hoppede ombord på flyveren uden at kende mandens identitet og uvidende om, hvad nattens hændelser havde medført.

Da hun kom hjem, fandt hun ud af, at hun var blevet gravid.

Ingen familie
Natalie fortæller i videoen, at hun ikke har nogen familie, og hun er derfor nu desperat for at finde manden, der befrugtede hende.

Hun er derfor taget tilbage til Mooloolaba, hvor hun på stranden har optaget en video, hun håber vil føre hende frem til sit ufødte barns far.

- Hej, jeg hedder Natalie, og jeg er fra Frankrig, og i dag laver jeg denne video, fordi jeg har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder hun sin meddelelse, og hun lægger ikke skjul på, at hun er meget vild med fyren. 

- Jeg mødte en virkelig sød fyr. For mig var det kærlighed ved første blik. Og vi havde en smuk nat, siger hun i videoen og runder sin indgående bøn af med følgende:

- Please, please hjælp mig. Del denne video, vis den til dine venner, og forhåbentlig vil han modtage beskeden.

Hun opfordrer folk til at skrive til hende på Facebook, hvis de kender til manden.

Meget almindelig
Natalie beskriver den omtalte fyr som 183 centimeter høj, blondt og solbrun med blå øjne - en beskrivelse der kunne passe på et voldsomt stort antal fyre verden over, hvilket der da også er en af hendes venner på Facebook, der påpeger, hvortil hun svarer:

'Jeg ved det godt. Det er derfor, jeg har brugt mine sidste penge på at flyve tilbage for at finde ham'.

Hun skriver desuden, at det er ok, hvis manden ikke ønsker at kendes ved barnet, men at hun er nødt til at prøve.

Se den omtalte video i klippet ovenfor.

For nogle ringer der muligvis en klokke, når de læser denne artikel.

I 2009 blev en 27-årig kvinde med ét landskendt, da hun søgte efter faderen til sit barn.

 

Den 27-årige Karen påstod, at hun havde mødt faderen til sit barn halvandet år tidligere i Nyhavn. Videoen skabte stor røre både i herhjemme og i udlandet. Efterfølgende viste det sig dog, at hele historien var en turistkampagne lavet af VisitDenmark.

Karen - eller Ditte Arnth - er overrasket over den megen opmærksomhed, der efterfølgende har været omkring hendes person. (Privatfoto) Samfund - 19. sep. 2009 - kl. 11:11 YouTube-Karen fik 50.000 kr. for fupvideo

Natalies video går lige nu verden rundt, og indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den skulle være et fupnummer.

97 kommentarer
Vis kommentarer