Nettet raser: Iskold 'hjælper' bruger handicappet som 'shopping-stativ'

En kvinde blev fanget i en noget uheldig situation - og det har nu fået konsekvenser

Det er dette billede, der har fået nettet til at rase over handicaphjælperens behandling (Foto: Privat)
Det er dette billede, der har fået nettet til at rase over handicaphjælperens behandling (Foto: Privat)

En kvinde, der var på arbejde som handicaphjælper for en handicappet mand, blev fanget på et noget uheldigt foto.

Hun stod nemlig og fik sig en smøg og snakkede i telefon, imens hun havde læsset alle sine poser ovenpå den handicappede mand, som hun skulle se efter.

På billedet kigger kvinden ikke på manden, der ser ud til at være godt presset af poserne mod hans ansigt.

Bør ikke arbejde med mennesker
Episoden udspillede sig i Leicestershire i England og blev fanget af en kvinde ved navn Charlotte, der lagde billedet på Facebook-siden 'Mencap', der er en organisation for handicappede.

Det er angiveligt denne organisation, som kvinden på billedet arbejder for.

- En af jeres medarbejdere i Leicestershire området ryger, mens hun taler i telefon i Leicester og skubber alle sine poser op på ham, uden at bekymre sig overhovedet, skriver Charlotte til billedet.

- Jeg synes ikke, at hun skal arbejde med sårbare mennesker, som har behov for omsorg, skriver hun videre.

Hårde konsekvenser for hjælperen
Flere forargede borgere er fløjet til tasterne for at kommentere episoden.

- Som sygeplejerske knuste det her fuldstændigt mit hjerte, skriver Suzanne.

- Hvorfor få et job indenfor pleje og omsorg, når du er ligeglad, skriver Marcus.

Charlottes billede er delt over 29.000 gange, og organisationen Mencap har bestemt taget billedet alvorligt.

- Efter at have set det, har vi med det samme grebet til handling, og vi har suspenderet den pågældende handicaphjælper og rapporteret problemet til de relevante lokale myndigheder, svarer de hende på Facebook.

Deres kommentar har fået over 34.000 likes.

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere