Nuttet næbdyr gik verden rundt: Nu overrasker sandheden alle

Det nuttede, lille væsen var overalt på internettet. Men ikke alt er, som det ser ud

Et lille næbdyr er gået viralt, men opmærksomme Twitter-brugere opdagede, at der var noget, der ikke så helt rigtigt ud. Næbdyret på billedet herover er ægte. Foto: Shutterstock
Et lille næbdyr er gået viralt, men opmærksomme Twitter-brugere opdagede, at der var noget, der ikke så helt rigtigt ud. Næbdyret på billedet herover er ægte. Foto: Shutterstock

'OMG, det her er en næbdyr-baby'

'Her er lidt nuttethed til din søndag'

De seneste par dage er de sociale medier blevet oversvømmet af billeder af et lille baby-næbdyr, der ligger og varmer sig i en menneskehånd.

Twitter-brugere kunne næsten ikke være i sig selv over, hvor nuttet, den ser ud, og det lille væsen blev meget hurtigt til flere memes på internettet.

Men der er bare lige ét problem. Det lille næbdyr er slet ikke ægte.

Faktisk er der slet ikke tale om et levende dyr, men snarere om en sten.

Flere opmærksomme Twitter-brugere har spottet, at der er noget ved den lille unge, der ikke ser helt rigtigt ud. Og slår man op, hvordan næbdyrs unger i virkeligheden ser ud, er der også langt fra en lighed med det lille, virale væsen.

Det virale billede er i virkeligheden en skulptur lavet af en serbisk fantasy-kunstner ved navn Vladimor Matic-Kuriljov.

Det skriver ScienceAlert.

Flere har efterhånden brugt Twitter til at pege på sandheden bag det nuttede næbdyr.

'Det er på tide, at jeg siger det her højt. Det virale baby-næbdyr er lavet af sten, og alle tror, det er ægte, jeg kan bare ikke lade dette stå på længere. Det er et smukt stykke kunst, lyder det blandt andet fra en bruger på Twitter, mens en anden er lige så glad for den ægte vare som den virale udgave:

'Okay, selv hvis det billede af et baby-næbdyr er fake, så er den virkelige udgave lige så god.

36 kommentarer
Vis kommentarer