Ny type chokolade til alle chokolade-elskere: Lyserød chokolade er det helt nye

I de sidste 80 år har vi kendt chokolade i tre former og farver: mælk, mørk og hvid, men nu introduceres naturlig lyserød chokolade

Ny type chokolade er på banen. Foto: Berry Callebaut
Ny type chokolade er på banen. Foto: Berry Callebaut

Vi har længe kendt chokolade i form af mælkechokolade, hvid og mørk, men for første gang i 80 år, bliver der nu lanceret en fjerde farve chokolade, nemlig lyserød chokolade, det skriver The Telegraph.

En af de største producenter indenfor chokolade, den schweiziske virksomhed Barry Callebaut har meddelt, at de nu lancerer en helt ny form for chokolade: Ruby chokolade, som er lyserød chokolade.

Ruby chokolade er opkaldt efter sin lyserøde og mørke farve fra kakaobønnerne. Der er ikke blot tale om chokolade med rødt farvestof i, som man allerede tidligere kender. Den nye Ruby chokolade er fremstillet af den rødlige Ruby-kakaobønne, som ifølge virksomheden bag skulle give den nye Ruby chokolade en naturlig smag af bær. Den nye chokolade er resultatet af en opdagelse foretaget for 13 år siden.

- Det er naturligt, det er farverigt, det er hedonistisk. Der er et element af nydelse over det, men det beholder autenciteten af chokolade. Det har en fin balance, der især henvender sig til unge, siger Barry Callebaut-direktør Antoine de Saint-Affrique til Bloomberg.

Et af virksomhedens forskere opdagede, at man kunne lave chokolade på en helt ny måde. Men det er først nu, det er lykkes at udnytte den røde kakaobønnes særlige egenskaber til at producere chokolade med.

- Vi ser frem til at samarbejde med vores partnere om at introducere dette innovative gennembrud til markedet og gøre den nye Ruby-chokolade tilgængelig for chokoladeproducenter og forbrugere verden over som den fjerde type chokolade sammen med mørk, lys og hvid, skriver Peter Boone, der er kvalitetschef hos Barry Callebaut, i en pressemeddelse.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Verden på vrangen
Mest læste i Verden på vrangen
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen