Overlevede 22 dage alene i frosthelvede

En amerikaner blev fanget i Alaskas vildmark i 22 dage kun udstyret med meget få midler for at overleve

Manden blev fundet, fordi han havde skrevet 'SOS' i sneen. Video: AP.

Over midnat den 17. eller 18. december vågnede Tyson Steele til et sandt mareridt, da han kunne mærke plastik dryppe ned i sin seng.

Han rejste sig fra sengen og gik udenfor, hvor han hurtigt kunne konstatere, at taget på hans hus stod i flammer.

Det fortæller han til Alaska State Troopers eget medie, hvor han også afslører, hvorfor det kunne komme så vidt.

- Det startede med en simpel fejl. Jeg har en meget gammel brændeovn, og så puttede jeg et stort stykke pap ind i ovnen. Det, vidste jeg godt, var et problem. Jeg har haft brændeovne hele mit liv, så jeg vidste godt, at det ikke er smart, men papstykket sendte en gnist op gennem skorstenen, der så lagde sig på mit tag, fortæller den 30-årige eneboer.

Da han senere vågnede med ild i taget, skulle han tænke hurtigt. De efterfølgende sekunder skulle blive vitale for hans overlevelse. Da branden blev opdaget, havde han kun støvler uden sokker, 'longjohns' og en kraftig uldsweater på.

Patroner eksploderede om ørerne
Han fór herefter tilbage i villaen og greb fat i alt, hvad der lå på sengen. Deriblandt tæpper, nogle jakker og soveposer. Samtidig skreg han til sin hund, at den skulle løbe udenfor. Han så hunden springe ned fra sengen og regnede med, at den var gået ud af huset - indtil han stod uden for, og kunne høre hunden gø inde fra hytten. Da var det for sent, for eneboeren, der havde nået at få sit gevær med. Han havde bare glemt en vigtig ting.

- Alle mine patroner, jeg tror omkring 500, begyndte at gå af. Jeg fik fat i én kasse, men den var tom - patronerne var i en anden kasse, der var ved at gå af. Pow, pow, pow, pow, pow. Det føltes som en krigszone, erindrer han.

Umiddelbart ville man tro, at han i disse tider ville kunne gribe telefonen og ringe efter hjælp, men hans telefon var desværre ikke opladet. Og med 32 kilometer var der langt til den nærmeste by Skwentna. Især når man er sneet inde.

- På et tidspunkt havde det sneet i tre dage, så der var nok en meters sne, husker Tyson, der efter 22 eller 23 dage, da han ikke husker præcis, hvilken dag han sneede inde, blev reddet i helikopter af Alaska State Troopers.

- Der er træer overalt, så jeg trampede et kæmpe 'SOS', og brugte noget aske fra det nedbrændte hus til at udfylde hullet, så det stadig var synligt, forklarer han.
 

46 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere