Paula tog fræk selfie på badeværelset: Men det er håndværkeren, alle snakker om

Ung kvindes selfie gik viralt efter folk opdagede noget mærkeligt i baggrunden

Paula Sophia Garcia Espino gik hele Twitter rundt - men ikke på grund af sin poseren på dette billede. Foto: Privat
Paula Sophia Garcia Espino gik hele Twitter rundt - men ikke på grund af sin poseren på dette billede. Foto: Privat

Da Paula Sophia Garcia Espino gjorde det, som så mange andre gør på de sociale medier – postede en række såkaldte selfies på et badeværelse – fik det en del mere opmærksomhed, end hun havde forventet.

Men det var hverken den kækt udrakte tunge eller den unge piges imponerende bagudstrittende bagdel på et af billederne, der stjal al fokus.

- Jeg var lige ved at slette billedet, men så besluttede jeg at lade være. Jeg havde ærligt talt ikke rigtig tænkt så meget over, hvor tingene var placeret, da jeg tog billedet, siger Paula Sophia Garcia Espino til BuzzFeed News.

Den første, der bemærkede noget besynderligt ved baggrunden på den unge kvindes selfie, var Twitter-brugeren @virtualcry, som kommenterede hvorfor toiletrulleholderen egentlig befandt sig så højt oppe og så langt væk fra selve toilettet.

Det fik pludselig andre Twitter-brugere til at gå helt i selvsving af undren over den alternative indretning af badeværelset, og som om det ikke var mærkeligt nok med toiletrullen, bemærkede en af dem, at håndværkeren vist også må have været forvirret, da han besluttede sig for at sætte håndklædestangen fast under toilettet.

 

 

Og nå ja, så var der jo også lige det med, at stikkontakten af en eller anden grund er blevet placeret ulogisk langt fra vasken og spejlet – helt henne ved døren og over toilettet.

 

’Toilettet lader op, toiletpapiret er 300 meter væk, og bag den dør ligger Narnia', lyder det fra en af de mystificerede Twitter-brugere.


Ret irriterende
BuzzFeed News tog kontakt til den unge kvinde i et forsøg på at opklare et af vor tids største internet-mysterier, og hun fortæller først og fremmest, at det er hendes tantes badeværelse på det virale billede.

- Min tante siger, at hun ikke engang bruger stangen under toilettet.

- Hun er altid på telefonen i timevis, fordi hun kan oplade den, mens hun ordner det, hun skal, fortæller Paula Sophia Garcia Espino, der er blevet sat på detektivopgaven af det amerikanske medie.

- Med andre redskaber som hårtørreren og den slags, så finder hun det ret irriterende, at hun ikke kan være i nærheden af spejlet, fortsætter hun sit svar, og med hensyn til den malplacerede toiletrulle forsikrer hun, at der altså også står en rulle lige ved toilettet.

- For at være helt ærlig, så havde jeg aldrig opdaget alle de mærkelige ting, før folk påpegede dem, fortæller Paula Sophia Garcia Espino.

Denne mors gravid-selfie gik helt galt: Kan DU se, hvad det er?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen