PINLIGT ferie-ups: Sendte afslørende billede til mor og far

Et engelsk par var lidt for hurtige på aftrækkeren, da de skulle sende feriebillede hjem

Man skal passe på, hvilke feriebilleder man sender hjem til mor og far. Foto: LADbible
Man skal passe på, hvilke feriebilleder man sender hjem til mor og far. Foto: LADbible

Som udgangspunkt er dit sexliv formentlig noget, du gerne vil holde dine forældre helt ude af.

På den baggrund kan man godt forstå, at et engelsk par må have haft røde ører, da de sendte et ellers uskyldigt feriebillede hjem fra Antalya i Tyrkiet.

Modtagerne af billedet, 22-årige Kelsey Pooles forældre, spottede nemlig en detalje, parret selv havde overset - en tube glidecreme fra det kendte sex-firma Durex.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Uheldigt... Foto: LADbible
Uheldigt... Foto: LADbible

Det var da også forældrene, der overbragte den pinlige nyhed på en efterfølgende sms-korrespondance.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sms-samtalen, man ikke ønsker at have med sin mor. Foto: LADbible
Sms-samtalen, man ikke ønsker at have med sin mor. Foto: LADbible

'Far siger, at billederne er skønne, fed durex-flaske', skrev moren, hvorefter Kelsey forsvarede sig uden held.

'Det er Elliots (kæresten, red.) creme til knæet!'

Den bed de to 'stolte' forældre ikke på.

- Jeg ville virkelig bare opdatere min mor om vores ferie, så jeg sendte hende et par billeder, uden jeg opdagede glidecremen, siger Kelsey til LADbible.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hovedpersonen i historien. Foto: PR
Hovedpersonen i historien. Foto: PR
 

Ifølge hende var det kæresten Elliot, der var mest pinlig over episoden.

- Han var fuldstændig lamslået, og fattede ikke, hvordan jeg havde undgået at se den. Han griner dog af det nu, siger den 22-årige til LADbible, der selv har delt uheldet på Twitter.

'Undskyld far. Jeg lover ikke at sende forhastede feriebilleder igen', skriver hun til opslaget, der har fået 65.000 likes og delinger.

Parret returnerede desuden fra ferien søndag i god behold.

Elliot og Kelsey i civil. Foto: LADbible
Elliot og Kelsey i civil. Foto: LADbible
 

153 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere