Postbude blev angrebet af måger - Nu er omdelingen aflyst

I Hereford, England, må beboerne vente ekstra længe på deres post

Foto: COLOURBOX.
Foto: COLOURBOX.

Postbude i Hereford i England har nu opgivet at levere posten til beboere i Regent Gardens. De bliver simpelthen angrebet af måger, når de prøvet.

Det skriver SWNS.

Derfor har alle 70 husstande i området for nyligt et brev fra Royal Mail, hvor det bliver beskrevet, budene dagligt bliver 'angrebet' af måger, og at det nok skyldes, at fuglene i øjeblikket bygger redder og passer unger - og derfor er ekstra aggressive.

'Postbude forsøger hver dag at levere posten, men vi beklager overfor de kunder, der bliver berørte af situation', står der i brevet, der også uddyber, at budenes sikkerhed er vigtigst:

'Vores folks sikkerhed er altafgørende for Royal Mail, og disse angreb gør det svært for postbudene at udføre deres job'.

- Hvor er alternativet?
Områdets beboere er absolut ikke tilfredse med Royal Mails måde at 'løse' problemet på. Flere raser over, at de ikke er blevet tilbudt et alternativ:

- Vi vil have Royal Mail til at give os et alternativ. De kan ikke bare give os et brev, hvor det står, at de ikke har mulighed for at levere og så ikke fortælle os, hvad de vil gøre ved det, siger 34-årige Kerry Kent, der bor i det berørte område, til mediet og en af naboerne, stemmer i:

- Jeg har ventet på et nyt kreditkort i over en uge, men jeg har endnu ikke modtaget det.

Kræver politisk reaktion
Men på trods af det manglende alternativ har de fleste af beboerne dog forståelse for, at postbudenes sikkerhed er i højsæde. De har nemlig heller kunnet undgå at bemærke de arrige fugle, og flere vil have de lokale politikere til at skride ind. Heriblandt Elaine Davies på 60:

- En dag gik mågerne til angreb på min hund i baghaven. De spyttede noget ulækkert ud af deres munde og min hund krøb bare sammen og flygtede, da den kunne, fortæller hun.

- De er meget aggressive og beskyttende overfor deres små unger, og hvert år har vi fagfolk ude for at tjekke til redderne, men de bliver ved med at komme tilbage, og det bliver værre og værre, fortæller hun.

Læs også om Ole og Lisbeth, der købte deres drømmehus blot for at opdage nogle meget skrigende bevingede naboer.

10 kommentarer
Vis kommentarer