Psykolog: Ja, julesange gør dig skør!

Det kan ligefrem skade dit helbred, mener en britisk psykolog

Føler du, at du er lige ved at blive vanvittig, når juleklassikerne spiller igen og igen og igen og igen? Så er der faktisk noget om det. Foto: Jonas Olufson
Føler du, at du er lige ved at blive vanvittig, når juleklassikerne spiller igen og igen og igen og igen? Så er der faktisk noget om det. Foto: Jonas Olufson

'Jingle bells, jingle bells, jingle all the way...'

Eller hvad med 'På loftet sidder nissen med sin julegrød, sin julegrød, så god og sød'?

Enten er du lige nu i godt humør og nynner videre på en af sangene, eller også er du typen, der synes, det er alt for tidligt at begynde at synge julesange i starten af november.

Forestil dig så, at du arbejder i en butik, hvor du gennem hele julehandlen er nødt til at arbejde, mens julemusikken konstant spiller fra butikkens højtalere. Ifølge den britiske psykolog Linda Blair kan det faktisk være så skadeligt at høre de samme sange hele tiden, at det påvirker ens psykiske helbred.

- Folk, der arbejder i butik i julen, er nødt til at lære at flytte fokus fra julemusikken. Gør de ikke det, vil det virkelig gøre dem ude af stand til at fokusere på alt andet, siger hun til Sky News og fortsætter:

- Man bruger simpelthen al sin energi på at forsøge ikke at høre det, man rent faktisk hører.

En overdrivelse
Thea Sejr, der er psykolog med speciale i stress, mener, det er en overdrivelse at sige, at julemusikken kan give mentale problemer, men medgiver, at det kan stresse medarbejderne.

- Hun (Linda Blair, red.) har ret i, at hvis man dagligt arbejder mange timer i en butik, der konstant spiller de samme julesange, så kan man risikere at blive rigtig irriteret over det. Når man gør det, vil der være mindre opmærksomhed på andre ting. Så jeg tror, det gælder for de ansatte, der simpelthen ikke kan tune out, for de begynder at fokusere på den der irriterende julesang.

Det betyder, at man bruger mere energi på at være irriteret over julesangen og derfor bliver mindre opmærksom på andre ting.

- Vores mentale opmærksomhed er lige som en lagkage. Så hvis vi bruger noget af lagkagen på frustrationen over endnu en julesang, så er der kun det resterende af lagkagen tilbage til andre ting, fortæller Thea Sejr og fortsætter:

- Det der er med julemusik er jo, at selv om der bliver ved med at blive produceret julemusik, så er der et begrænset antal julesange, så det er de samme, der bliver ved med at køre igen og igen og igen og igen.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Verden på vrangen
Mest læste i Verden på vrangen
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen