Sarah er rasende: Bestilte tatovering af Snehvide - fik dette makværk på armen

Brugte 2700 kroner på tatovering og er rasende over resultatet

Ifølge Sarah Blackley fra New Zealand havde hun bestilt et motiv af Snehvide og Askepot, men efter at have været under nålen, er hun rasende over resultatet - to uhyggeligt udseende kvinder uden øjenæbler og med sammensyede munde. Mellem de to figurer en stor sort plamage:

'Jeg har fået lavet denne 'tatovering' og er fyldt med afsky. 400 dollars (godt 2600 kroner/red) for hvad?? Jeg kan ikke gå med t-shirts og kortærmede trøjer fremover. Dette vil for altid være på min hud', skriver hun i en rasende opdatering på Facebook, hvor mere end 4000 har delt opslaget.

 

Ifølge Sarah Blackley har hun ikke været i stand til at komme i kontakt med tatovøren efterfølgende:

'Jeg stolede på ham og regnede med at han tatoverede Snehvide og Askepot som aftalt. Jeg har prøvet at kontakte ham lige siden jeg kom hjem, men han svarer ikke', lyder meldingen fra frøken Blackley.

Det er dog lykkedes for avisen New Zealand Harald, at indhente en kommentar fra en talsmand for tatoo-butikken og her har man en anden version af begivenhederne.

 

Talsmanden vurderer, at der mangler omkring syv timers arbejde på værket:

- Den øvre halvdel af tatoveringen mangler stadig skygger, samt farve og skulle - ifølge aftalen - gøres færdig en anden dag. Vi er chokerede over beskyldningerne. Specielt fordi kunden bookede en ny tid - hvor tatoveringen skulle færdiggøres - da hun sidst forlod butikken, hævder talsmanden, der mener, at Sarah Blackley havde bestilt en 'zombie-prinsesse' og forklarer, at de har forsøgt at kontakte hende - via fem beskeder på Facebook - men er blevet blokeret.

Taltoo-butikken erkender samtidig, at tatoveringen er dårlig, men mener Sarah Blackleys håndtering af situationen er endnu dårligere end værket, der er skyld i hele balladen.

Sarah er ikke den eneste der har en uheldig tatovering. Læs her historien om en ung mand er desperat for at få fjernet en tatovering, som ødelægger hans sexliv: Kvinde skred, da hun så denne tatovering: Nu fortryder han den.

 

320 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere