Sarahs snedige trick bliver delt igen og igen: Sådan bliver dine sko hvide

Hun har knækket koden til, hvordan du får dine beskidte sko hvide igen

Foto: Sarah Tracey.
Foto: Sarah Tracey.

Meningerne er delte.

Enten hader man helt hvide sko, eller også er man en af dem, der elsker, når ens sko er skinnende hvide.

Tilhører du den sidste kategori, har du højest sandsynligt også tænkt over, hvordan du sørger for, at skoene nu også forbliver hvide.

Men nu har Sarah Tracey fra Texas, USA, fundet et trick, der efter sigende hjælper med at gøre skoene hvide igen.

- Jeg skaber mirakler, skriver hun på Twitter.

Hun har forsøgt sig frem med et par snavsede Converse-sko, og på Twitter deler hun nu sin fremgangsmåde.

- Mix en del bagepulver med halvanden del vaskepulver, skrub det på med en tandbørste, lad det sidde et stykke tid, put dem i vaskemaskinen og put baby-pudder på og lad dem tørre, skriver hun på Twitter.

Sara Traceys gode råd er efterfølgende blevet delt mere end 1400 gange og liket over 9000 gange.

Men ifølge Huffington Post mener brandet Converse, at deres populære sko gerne må se lidt slidte ud.

- Vi går ind for, at man passer på sin yndlingsbeklædning, men der er noget specielt over et par brugte, elskede Converse Chuck Taylor All Stars. De ikoniske sneakers lader til at blive bedre, jo mere de bliver brugt, fortæller en talsperson for mærket ifølge Huffington Post.

Læs også om en mors geniale trick: Sådan skal du faktisk bære barnestolen.

40 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere