Se Putins 'valg'-video: Halv-nøgne kvinder er hans nye våben

- Alt der sker ved stemmeurnerne, bliver ved stemmeurnerne

Video: Maxim

- Velkommen til de voksnes verden. Det er måske lidt skræmmende til at begynde med, men snart vil du have lyst til at gøre det en gang til.

Sådan lyder et af de slogans, der i øjeblikket pryder en særdeles velsmurt valgkampagne, der skal få de unge russere til stemmeurnerne, når der om en lille måned, skal afholdes valg i Rusland.

Virkemidlet er simpelt - smukke, letpåklædte kvinder, der poserer ved valgsteder, som opfordrer de nyligt myndige russere til at stemme.

Det rapporterer flere udenlandske medier, blandt andet The Sun og Mirror.

Artiklen fortsætter under billedet...

Billederne er taget og publiceret i mandemagasinet Maxim. Foto: Screenshot
Billederne er taget og publiceret i mandemagasinet Maxim. Foto: Screenshot
 

Mandemagasin har lavet kampagnen
Den sexede valg-kampagne er lavet af den russiske afdeling af den verdensomspændede mandeblad Maxim.

Selvom at Maxim selv har afvist, at fortælle hvem der har bestilt kampagnen, bliver 'nummeret' i den brede befolkning betragtet som et, der skal sikre, at Vladimir Putin endnu en gang får stemmer nok til at forblive Ruslands præsident.

Maxims russiske chefredaktør Alexander Malenkov har selv bekræftet, at annoncerne er en del af en kampagne, der skal gøre reklame for det forekommende præsidentvalg. Projektet er lavet for en 'ukendt klient med økonomisk godtgørelse, der heller ikke kan afsløres, hvor kommer fra'.

Artiklen fortsætter under billedet...

Balloner i de russiske farver rød, hvid og blå ses på alle billederne. Foto: Screenshot
Balloner i de russiske farver rød, hvid og blå ses på alle billederne. Foto: Screenshot
 

Lidt absurd
Chefredaktøren erkender selv, at det virkede 'en smule absurd', at bestillingen blev foretaget anonymt, men siger også, at det kun var et af 'en række kompromiser', som han var nødt til at indgå.

- Alt der sker ved stemmeurnerne, bliver ved stemmeurnerne, er et af de andre slogans, der pryder kampagnen.

Sammen med billederne er der også blevet produceret en backstage-video, som du kan se øverst i artiklen.

Tilmelder du dig kampagnen, kan du endda få 18+ klistermærker med 'valg-pigerne'.

Selvom Putin officielt har ført en minimal valgkamp, er han stadig den altoverskyggende favorit til at vinde valget.

56 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere