Se skør trend: Kvinder betaler flotte mænd for at tørre tårer væk

I Japan får kvinder nu tilbudt en meget usædvanlig form for stress-terapi: De kan betale en flot mand for at tørre deres tårer væk

Se hvordan en græde-session foregår i indslaget her. (Video: AP)

Det er i virkelig en skør skør verden!

På arbejdspladser i Japans hovedstad Tokyo bliver kvinder nu tilbudt at få deres tårer tørret væk af en flot fremmed mand. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Virksomheden 'Ikemeso' står bag den følsomme service. Ikemeso er et ordspil på to japanske ord: 'Ikemen', som betyder 'tiltrækkende mand', og 'mesomeso', der betyder 'græder'.

I indslaget ser vi kvinder fra firmaet Honmono Research Laboratory, som er faste brugere af den usædvanlige service.

- Når en tiltrækkende mand kommer hen til mig, føler jeg mig glad og spændt. Samtidig gør det mig genert at få mine tårer tørret væk. At få følelser som glæde og generthed er en stimulerende effekt af den her behandling, og det synes jeg, gør den så fantastisk, siger Mariko Morozumi, der er en af kvinderne i indslaget.


Det er ren videnskab

En tude-session fra 'Ikemeso' koster tæt på 7.900 japanske yen, som svarer til 470 danske kroner.

For de penge får du lov til at se en sørgelig film, lytte til bevægende historier og triste sange samt selvfølgelig at få dine tårer tørret væk af en flot mand.

- Alle ikemen har græde-terapeut kvalifikationer, så vi besøger virksomheder eller lægepraksisser, for at sprede de nyttige effekter af hvad vi laver, siger ikemen i indslaget, Tsukasa Chiba til AP.

I hele Japan er der omkring 70 mænd, som har kvalificeret sig i græde-terapi. Hvor man får denne 'uddannelse' melder historien ikke noget om.

Ikemesos grundlægger Hidefumi Yosida siger til AP, at der ligger videnskabelige beviser bag virksomhedens praksis.

- Når mennesker græder bliver den forreste del af hjernen aktiveret, og serotoniner bliver frigivet. Det fører til en forandring i kroppen. Hjernen føler sig mere afslappet, fordi i det autonome nervesystem er de parasympatiske nerver mere dominerende end de sympatiske nerver, som kontrollerer nervøsitet og spænding. Det er sådan stress bliver lettet.

Ikemeso besøger omkring ti virksomheder om måneden, og de har serviceret 50 forskellige firmaer siden Ikemeso blev oprettet i september 2015.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere