Selfie-kaos: Derfor er pensionister og smartphones en dårlig kombi

De ville bare gerne have et billede af parkens fine bygning - i stedet blev det en sjov 'selfie-video', der har gjort de tre pensionister særdeles populære på de sociale medier

Omtrent otte år efter at den første iPhone blev præsenteret, må smartphones efterhånden betegnes som allemandseje - men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er lige nemt for alle.

Se for eksempel hvordan det gik tre pensionister, da de skulle tage et billede af en bygning i en park i Storbritannien.

I stedet for at få det ønskede motiv i kassen, blev det til en godt 60 sekunder lang video, hvor man på nærmeste hold følger vennernes ihærdige kamp for at gennemskue en smartphone.

De to kvinder og en mand, der ifølge Daily Mail er fra Yorkshire, kæmper bravt, og da manden opdager, at kameraets 'linse' er vendt mod dem selv, udbryder han:

- Åh, du kan tage en selfie!

Verden på vrangen - 25. aug. 2015 - kl. 10:18 Så er det afgjort: Kameler hader selfies

Det bliver dog ikke modtaget særlig godt af den ene kvinde, der - dog med et smil på læben - prompte responderer:

- Jeg vil ikke tage en selfie. Jeg vil tage et af det der, refererende til den bygning, som var vennernes oprindelige motiv.

Men i stedet for blot at vende kameraets skærmbillede vender kvinden, Barbara, i stedet hele telefonen, så både 'knapper' og skærmbillede nu peger væk fra dem selv.

Og så opstår problem nummer to.

- Jeg kan ikke se, hvad jeg tager billede af, lyder det forvirret fra Barbara.

Samfund - 21. aug. 2015 - kl. 21:57 Guitarist falder fra scenen i selfie-uheld

- Barbara, er der en knap et sted, du kan trykke på, hører man manden spørge, inden det omsider går op for vennerne, at telefonen såmænd har optaget video hele tiden.

- Den er begyndt at optage nu, klukker Barbara og tilføjer:

- Det er fordi, den er ny, og jeg har ikke vænnet mig til den endnu.

Den lille video er blevet delt, kommenteret og 'liket' i stor stil på de sociale medier. Flere end 80.000 personer har givet den 'en tommelfinger op' og over 28.000 har delt den på Facebook.

Samtidig har den medført adskillige kommentarer, hvor folk fortæller sjove historier om deres bedsteforældres møde med smartphones og computere.

Se den sjove episode i videoklippet over artiklen.

Man må og jeg skal passe på med selfies. Se bare her, hvad der skete, da en fyr forsøgte at give highfive til motocross-stævne

Denne mand er ikke bange af sig. Se hans vanvittige selfie her.

8 kommentarer
Vis kommentarer