Set af millioner: Kvinde filmer 'Dobby' foran sit hus

En amerikansk kvinde havde svært ved at tro sine egne øjne, da hun gennemså overvågningsvideoen fra sin indkørsel

Ægte eller ej? Se Vivian Gomez' mystiske overvågningsvideo her. Video: AP/Caters

Da Vivian Gomez 2. juni kiggede på nattens optagelser fra indkørslen til sit hus i Colorado Springs, havde hun svært ved at tro på det, hun så på skærmen, skriver amerikanske Inside Edition.

'Jeg vågnede søndag morgen og og så det her på mit kamera, og jeg prøver at regne ud ... hvad fanden?'.

'Først så jeg skyggen gå fra min hoveddør, da jeg så det her. Har andre set det her på deres kameraer? De to andre kameraer fangede det af en eller anden grund ikke', skriver hun på Facebook om de mystiske optagelser, der er blevet set over 13 millioner gange.

På optagelserne ses et mærkværdigt væsen, der ligner husalfen Dobby fra Harry Potter-universet, spankulere rundt i Vivian Gomez' indkørsel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den mystiske figur i Vivian Gomez' overvågningsvideo har en vis lighed med husalfen Dobby fra Harry Potter.
Den mystiske figur i Vivian Gomez' overvågningsvideo har en vis lighed med husalfen Dobby fra Harry Potter.

Blandt de mange, der har set videoen, er det dog ikke alle, der er lige overbeviste om, at Gomez har haft besøg af en husalf i løbet af natten. Mange mistænker nemlig videoen for at være redigeret, eller at der er en anden mere naturlig forklaring.

Vivian Gomez insisterer dog på, at hendes video ikke er redigeret på nogen måde.

'Hvis nogen vil teste, eller hvad de nu gør, vil det bekræfte, at det ikke er ændret', svarer hun til tvivlerne.

En anden nærliggende forklaring kunne være, at det er Gomez' niårige søn, Bobby, man kan se på optagelserne, men også den forklaring bliver afvist af Gomez.

- Jeg ville ikke lade ham gå ud i mørket alene, lyder det.

Ekspert: Optagelsen er ægte
Inside Edition har derfor fået kriminalteknisk videoanalytiker Conor McCourt til at give sin vurdering, og han mener ikke, at videoen er redigeret, men omvendt mener han heller ikke, at Dobby har været forbi i løbet af natten.

- Det kan være mange ting. Overvågningskameraer kan skabe en spøgelsesagtig effekt, forklarer eksperten og påpeger, hvordan det infrarøde lys, som bruges til natoptagelser, kan være misvisende.

- Min mistanke er, at der er tale om et barn. Jeg kan se et meget reflekterende område ved hovedet, det kunne være rottehaler eller noget andet, siger eksperten, som ikke mener, at den mærkelige optagelse er falsk.

- Hvad jeg ser, er et normalt setup for en normal overvågningsvideo. Der er intet, som indikerer, at det er fabrikeret.

- Den mere sandsynlige forklaring er, at der er tale om en slags normal omstændigheder, lyder det.

1 af 2 
2 af 2 
170 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere