Shane opsporede sin biologiske mor - og så blev han forelsket i hende

Shane Burke følte sig seksuelt tiltrukket af sin biologiske mor, da han mødte hende efter 15 års adskillelse

Shane Burke og hans biologiske mor, Rose Bestall. (Foto: Privat).
Shane Burke og hans biologiske mor, Rose Bestall. (Foto: Privat).

Shane Burke blev adopteret væk, da han var en lille purk på fire år. Nu har den 19-årige englænder opsporet sin biologiske mor, men genforeningen er ikke gået helt som planlagt.

Shane følte sig både romantisk og seksuelt tiltrukket af sin mor, da han mødte hende efter 15 års adskillelse. Det skriver Daily Mail:

- Jeg ved at Shanes følelser er fuldstændig upassende. Men jeg har også ledt efter ham i mange år og ønsker ikke at skubbe ham væk igen. Jeg har fortalt ham, at jeg elsker ham betingelsesløst som hans mor, men at vores forhold aldrig kan blive andet end et mor-søn forhold, forklarer Shanes mor, Rose Bestall til et andet engelske medie, Sunday People.

Shane Burke fik overtalt sine adoptivforældre til at give ham sin biologiske families identitet. Han fandt sin bror, Nicholas, på Facebook og fik derigennem kontakt til sin mor. Efter de havde skrevet på Facebook i stykke tid havde de en tårevædet genforening og Shanes blev hos sin biologiske mor og hendes mand i et par uger.

I den tid udviklede han følelser for sin mor og fortalte hende, at han følte sig forvirret. Hans mor talte med sin nye mand og vendte tilbage til sønnen med beskeden om at deres forhold aldrig ville blive romantisk, men at hele familien elskede ham og ville vise forståelse overfor hans følelser:

- I dag elsker jeg Rose fordi hun er min mor og ikke på nogen anden måde. Vi er stadig i gang med at finde hinanden og jeg kalder hende stadig Rose. Måske er det på tide, at jeg begynder, at kalde hende mor, konstaterer Shane Burke i interviewet med Sunday People.

Rose Bestall - der i dag er mor til fire børn - blev gravid med Shane, da hun blot var femten år gammel. Han blev hurtigt fjernet af de sociale myndigheder, fordi de anså hende for at være for ung til at bære ansvaret for sit barn. Rose havde løbende kontakt med Shane indtil han som fireårig fik en adoptivfamilie.

Hun forsøgte at gå rettens vej for at få adgang til sit barn, men fik afslag med beskeden om, at han allerede var faldet til hos sine nye familie.

En lignende sag vakte stor opsigt sidste år. Her faldt en mor og en søn, der er faldet pladask for hinanden efter 30 års adskillelse. De ville giftes og have børn sammen.

 

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere