Sjældent fænomen: - Jeg er min egen tvillingesøster

Amerikanske Taylor Muhl fortæller åbent om sin sjældne genetiske lidelse

Taylor Muhl lider af Chimerism.
Taylor Muhl lider af Chimerism.

Ifølge amerikanske Taylor Muhl er hun en af blot 100 dokumenterede tilfælde af Chimerism- en lidelse hvor et tvillingefoster absorberer et andet i livmoderen og de smelter sammen til et individ.

I dag fortæller Taylor åbent om sin lidelse, der betyder at hun har to forskellige typer DNA - to forskellige blod typer og to forskellige immunsystemer. Den ene halvdel af hendes krop har sågar en lidt anden type pigment - hvilket giver hende to forskellige hudfarver.

Lidelsen medfører en række helbredsmæssige problemer - blandt andet fordi de to immunsystemer konstant bekriger hinanden:

- Jeg har kæmpet med en række autoimmune sygdomme. Det startede da jeg var ung teenager og dengang vidste jeg ikke, at jeg var syg. Til tider var jeg rigtig ked af hvordan jeg så ud - at min mave havde to forskellige farver og var forskellig fra alle mine veninders, fortæller 33-årige Taylor Muhl til Yahoo Lifestyle og New York Post.

I dag tager Taylor Muhl en række forskellige former for probiotika og vitamin tilskud. Hun lever desuden så sundt som muligt i forsøget på at holde helbredsproblemer fra døren:

- Selv om jeg gør alt det, så lider jeg stadig af en række sygdomme og jeg er overfølsom overfor en række madvarer. Det kan være meget frustrerende, hævder Taylor Muhl, der er sanger og står frem for at inspirere andre med fysiske lidelser.

- Ved at vise mine egne fysiske skavanker, så håber jeg at andre med abnormaliteter - mennesker der er forskellige fra andre - kan blive inspirerede til at forfølge deres drømme.

Taylor Muhl har også fortalt om sin lidelse i det amerikanske tv-show The Doctors - se hendes optræden her.

Læs også historien om moderen der fødte tvillinger - med to forskellige hudfarver.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen