Sked 19 gange på biler - politiet jagter serieskider

Politiet i Akron Ohio leder efter en mand, der tømmer sig på beboernes biler

Denne mand er eftersøgt i Akron, Ohio.
Denne mand er eftersøgt i Akron, Ohio.

Når en mand skal, så skal han, siger de kloge. Det er dog godt med lidt mådehold fra tid til anden.

I de seneste tre år har beboere i den lille stille by Akron, Ohio været terroriseret af en mand, der har valgt at gøre byens biler til sit toilet, selv legetøjsbiler i haverne har været udsat for mandens mærkværdige lyster.

Det lokale politi har længe været på bar bund, indtil onsdag, hvor en ihærdig beboer fangede manden med bukserne nede ved hjælp af et såkaldt 'timelapse'-kamera.

Bevismaterialet blev overleveret til politiet, der nu har sendt en eftersøgning af sted efter 'the Bowel Movement Bandit' eller på dansk 'Tarm-banditten'.

Beboeren, der fangede manden på kamera, fortalte den lokale NBC-station, WKYC, at gerningsmanden har ramt hans bil otte gange siden efteråret sidste år.

En anden beboer fortalte, at han synes, at gerningsmandens opførsel er forstyrrende og bizar.

- Min svigermor trådte ud af huset den anden dag, og der var så klamt, at hele haven skulle saniteres.

Takket været billedet håber beboerne nu, at manden snart bliver fanget.

- Dette billede viser manden med bukserne om anklen, mens han skider på bilen. Vi bliver nødt til at vide, hvem han er, siger en lokal politibetjent.

Denne mand har skabt frygt og rædsel i en lille amerikansk by. (Foto: Akron Police)
Denne mand har skabt frygt og rædsel i en lille amerikansk by. (Foto: Akron Police)

84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere