Skræmmende video: Gennemsigtigt 'barn' vælter en stol

Spøgelsesvideoer skræmmer fra tid til anden folk fra vid og sans. Vi har samlet de mest uhyggelige. Se dem nedenfor

Denne video gik for nylig viralt. Se, hvad der pludselig sker i baren

Spøgelser, spindelvæv og behårede edderkopper er at finde mange steder i anledning af Halloween.

Heldigvis er de fleste kunstige og helt harmløse, men derfor kan vi godt dvæle lidt ved gys og gru. Der dukker nemlig fra tid til anden videoer op, som kan skræmme selv de mest modige. Videoer, hvor der pludselig sker mystiske ting og sager, som får mange til at stille spørgsmålet: Findes der virkelig spøgelser?

Se også: Er nogen død i dit hus? Ny hjemmeside giver dig svaret

Videoen ovenfor har skræmt mange på nettet de seneste dage. Den er fra et overvågningskamera på en bar i Singapore. Et stykke inde i videoen begynder en stol at vippe frem og tilbage.

Pludselig vælter stolen, og netop som man tror, at det 'bare' var det, så løber der en lille barnelignende skikkelse forbi de intetanende bargæster.

Se den uhyggelige video ovenfor.

Videoen har hittet stort på nettet, og mystiske videoer har det generelt med at fascinere og skræmme folk fra tid til anden. For kan det virkelig passe, at der er så meget mere mellem himmel og jord, eller er der bare tale om nogle fupmagere, der har haft lidt for meget tid i klipperummet.

Kan du se kvinden? (Foto: Viviana Gonzalez) Tæt på Det spøger... eller gør det: Sådan snyder 'den sjette sans' din hjerne

I dag fejres der Halloween rundt omkring i verden, og her er der tradition for, at folk klæder sig ud i uhyggelige kostumer. I dagens anledning har vi nedenfor samlet de fem mest uhyggelige videoer, vi har bragt de seneste par år.

Se med her - hvis du tør:

Nummer 5: Denne video kom frem i slutningen af sidste år. Den sydamerikanske kvinde Cecilia Carrasco var overbevist om, at hun blev skubbet i gulvet af et spøgelse. Hændelsen skete på et advokatkontor i Santiago, og ifølge den 34-årige kvinde var hun efterfølgende sygemeldt grundet det voldsomme fald. Se det i videoen her. 

Nummer 4: I sommeren 2013 kom videoen her frem. Den er optaget i en helsebutik i England. Manden i videoen står og kigger på te, da der pludselig sker mystiske ting med tepakkerne omkring ham.

Nummer 3: På et hotel i Australien fik personalet noget af et chok, da de så overvågningsvideoerne igennem. Pludselig sniger en skikkelse sig ind i billedet og bevæger sig rundt i baren. Efterfølgende lagde hotellet videoen på Facebook, hvor de lod det være op til folk selv at vurdere, hvad der var på spil. Hvad tror du?

Nummer 2: I sommeren sidste år blev en pub i Liverpool i England ramt af en række uforklarlige hændelser. Derfor kiggede bestyreren deres overvågningsvideoer igennem, og det skræmte ham kun endnu mere. 'Jeg kunne ikke tro mine egne øjne,' sagde bestyreren Joe McCann, da han så videoen.

Nummer 1: Om der er tale om rent fup vides ikke, men denne video fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mange mennesker for nylig. Den er optaget på en vinbar i den engelske by Stockton Heath. Personalet havde længe klaget over mærkelig lyde og stemninger i baren, og derfor besluttede de at se overvågningen igennem. Til deres forbløffelse sker der pludselig noget meget mystisk på trappen til baren, og flere har sagt, at ægtheden af videoen er helt utrolig. Vurdér selv, hvad du synes. Se den her.

13 kommentarer
Vis kommentarer