Slagter reklamerede med 'frække' tilbud: Så kom politiet på besøg

- Det virker, som om situationen er helt ude af kontrol, fastslår han

Skilte, hvor der blandt andet står 'storbarmede fugle', er for frække ifælge politiet i Staffordshire. Foto: Staffordshire Sentinel Newspapers.
Skilte, hvor der blandt andet står 'storbarmede fugle', er for frække ifælge politiet i Staffordshire. Foto: Staffordshire Sentinel Newspapers.

43-årige Pete Lymer, der er slagter i Staffordshire, Storbritannien, har i årevis lokket kunderne til med bramfrie salgsskilte, der blandt andet har budt på 'storbarmede fugle' eller 'liderlige pølser'.

Et salgstrick, som han selv mener, har givet kunderne et smil på læben.

Men i de seneste par måneder er flere politibetjente troppet op i slagter-butikken og har bedt ham om at fjerne skiltet - på trods af, at hverken politiet eller Pete Lymer har modtaget klager fra kunderne.

Han mener derfor, at det er et tegn på, at den politiske korrekthed er gået for vidt.

- Det virker, som om situationen er helt ude af kontrol, eftersom det bare var ment som en joke. Skiltene har været der i 10 år. Vi har omkring 1000 faste kunder, og det har aldrig været et problem før nu, fortæller Pete Lymer til BBC og fortsætter:

- Jeg bliver nødt til at være kreativ med reklamer, der er tonet lidt ned.

En talsperson for Staffordshire Police bekræfter episoden over for BBC.

- Vi har ikke modtaget klager om skilte uden for 'J W Ash and Son butchers' i Leek. Når det er sagt, har vores politichef rådet ejeren til at overveje nøje, hvad der står på skiltene i tilfælde af, at det støder nogen. Der er ikke sket yderligere, understreger politiets talsperson.

Læs også om Isobel, der fik et chok, da hun undersøgte sin veganer-wrap.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen