Snedigt: Her narrer indsat fængselsbetjent

Pludselig var fangen fri og betjenten den indespærrede

Var betjenten lidt for godtroende? Døm selv her. Video: Newsflare

Det lyder som en røverhistorie, men i videoen ovenfor kan du se det ske. I en arrest i Thailand lykkes det en indsat at narre en fængselsbetjent til at tro, at der er en slange i hans celle.

Episoden, hvor det lykkedes en indsat at narre en fængselsbetjent og derpå undslippe, skete ifølge Newsflare i Ayutthaya i Thailand tidligere i november.

Den indsatte var forinden blevet pågrebet med masser af ulovlige piller og anholdt af det lokale politi.

Dagen efter anholdelsen begyndte den indsatte at skrige og råbe om hjælp. Angiveligt råbte han til fængselsbetjenten Ratchada Supawong, at en dødfarlig kobraslange havde sneget sig ind i cellen mellem tremmerne.

Ratchada Supawong kiggede i cellen et par gange, men kunne ikke se nogen slange. Men fjerde gang Ratchada Supawong gik ind i cellen for at finde den opdigtede slange, lykkedes det den indsatte at snige sig ud, smække døren til cellen efter sig og dermed bure Ratchada Supawong inde.

En overvågningsvideo fra stedet viser den indsatte løbe ud af politistationen, inden andre betjente når at fange ham. Ifølge Newsflare ledte mere end 200 politifolk og frivillige efter den snedige mand, som blev pågrebet, efter han angiveligt havde spurgt forbipasserede om hjælp.

Han er nu igen i politiets varetægt og er nu også sigtet for sit flugt-stunt.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen