Snyder mødt af omgående karma

En utålmodig bilist fortrød nok, at han kørte ind i nødsporet for at undgå kø

Den snedige bilist endte med at se rigtig dum ud - se klippet her. Video: AP

Et uheld på M6-motorvejen ved Preston i England 5. februar fik en utålmodig bilist til at trække sin Chevrolet ind nødsporet for dermed at overhale indenom og undgå den lange kø.

Men den manøvre endte han formentlig med at fortryde.

Adskillige bilister i det inderste spor på motorvejen rottede sig sammen og gjorde det umuligt for chaufføren i Chevroleten at komme ind på det rette spor igen.

I videoen over artiklen ses det, hvordan en anden bilist lægger sig ind foran Chevroleten i nødsporet, så den utålmodige bilist ingen chance har for at komme ud.

Samfund - 26. dec. 2018 - kl. 12:34 Vanvittig opførsel: Er de årets værste trafikanter?

På Facebook er der delte meninger om bilisternes kørsel. Nogle mener, at det er dumt at gøre noget ulovligt bare fordi, en anden gør det. En anden bruger synes, at det er et udtryk for karma og skriver; 'dette gør mig stolt over at være britisk'.

Bilisten, der filmede episoden og blokerede for Chevroleten, fortryder ikke sin handling.

- Der vil altid være nogen, der er sure, men jeg hader, når folk maser sig frem (i trafikken, red), og jeg trak ud igen, så snart jeg så det gule, blinkende lys'.

Chevroleten blev nemlig reddet af en ambulance, der skulle frem i nødsporet, og dermed stoppede bilisterne med at blokere.

Er det bare karma? Se episoden over artiklen

210 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere