Spastisk lammet dreng får sit største ønske opfyldt

Lucas Lacina, der er spastisk lammet, fik sit livs oplevelse, da han vandt en brydekamp i sin hjemby

Hånd i hånd går de to unge brydere ud på måtten.

13-årige Lucas Lacina, der er den mindste af statur af de to, er spastisk lammet og har altid drømt om at bryde.

Det fik han endelig lov til 13. december i sin hjemby i Iowa, USA, da hans skole, West Branch Middle school skulle møde Mid-Prarie Middle school.

Lucas' mor, Jill, kunne næsten ikke være i sig selv, da hun så sin dreng stå foran publikum.

- Mit hjerte var ved at eksplodere. Vi havde håbet på, at Lucas en dag ville være i stand til at gå ved hjælp af en rolator. Vi havde aldrig turdet at tro, at han ville være i stand til at gå ud på en brydemåtte, siger hun.

En manager i manegen
Lucas Lacina har siden 2010 været tilknyttet sin skoles brydehold som manager, men har altid sukket efter at hoppe i trikoten selv, skriver Caters TV.

Da muligheden bød sig, kunne Lacina ikke holde sig tilbage, også selvom forældrene var nervøse.

Se også: Legendarisk wrestler død på sin fødselsdag: 'Den bedste nogensinde'

Hans modstander blev 12-årige Dalton Miller. De to er ifølge lokale nyhedsstationer blevet gode venner efter kampen.

Millers mor, Sonya, var mindst lige så stolt af sin dreng, der dog lige havde tabt.

- Jeg var rørt til glædestårer af at se Lucas' smile fra øre til øre, og af at min dreng ikke havde nogen forbehold i forhold til at opfylde Lucas drøm, siger hun.

Se videoen, hvor publikum hujer og jubler, øverst i artiklen.

Anden sport - 23. nov. 2018 - kl. 19:08 Wrestler suspenderet: Kaster betonblok i nakken på modstander  

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere