Stefan fik nok af sin morgentrætte datter - så kom han på en genial ide

Svenske Stefan Möller har opfundet en alarm, der får hans 16-årige datter Elin ud af fjerene

Elin har lært at stå op om morgenen, men sidste fredag glippede det og hun sendte sin far denne desperate sms. Foto: Privat/Stefan Möller
Elin har lært at stå op om morgenen, men sidste fredag glippede det og hun sendte sin far denne desperate sms. Foto: Privat/Stefan Möller

Stefan Möller fra den svenske by Rengsjö i Hälsingland havde længe været irriteret over, at hans 16-årige datter Elin ikke kunne komme op om morgenen og derfor nogle gange kom for sent i skole.

- Som mange andre teenagere, så brugte hun snooze knappen på vækkeuret lige lovlig meget og derfor kom hun ofte for sent i skole, fortæller den svenske far til Ekstra Bladet.

Men nu er der kommet andre boller på suppen i det lille hjem. Stefan fik nemlig en genial ide. Det er den svenske avis Aftonbladet, der først kunne bringe historien om hans smarte løsning på problemet.

Stefan har konstrueret en alarm, der med statsgaranti får hans trætte teenagedatter op om morgenen.

Alarmen er godt sikret og kan styres via Stefans mobiltelefon. Lyden rammer 100 decibel. Foto: Privatfoto/Stefan Möller
Alarmen er godt sikret og kan styres via Stefans mobiltelefon. Lyden rammer 100 decibel. Foto: Privatfoto/Stefan Möller
 

- Jeg har konstrueret en vække-anordning, som kun jeg kan stoppe. Så nu er hun nødt til at vågne og sende mig en sms, før jeg slukker for den. Hidtil har den fungeret 100 procent, forklarer en veltilfreds Stefan Möller til Ekstra Bladet.

'Vækkeuret' består af en gammel alarm fra en bank, som Stefan kan styre fra sin mobil.

Hver morgen sætter han den i gang og så starter en øredøvende larm. Stefan har målt lyden til 100 decibel  - det svarer til at man står lige ved siden af en tændt bulldozer og er højere end en industriel brandalarm, der rammer 95 decibel.

Stefan er godt tilfreds med løsningen der indtil videre har sørget for at datteren kommer i skole til tiden. Foto: Privatfoto/Stefan Möller
Stefan er godt tilfreds med løsningen der indtil videre har sørget for at datteren kommer i skole til tiden. Foto: Privatfoto/Stefan Möller
 

Samtidig er alarmen godt sikret mod forsøg på at bryde den op og den larmer såmænd også videre, hvis der bliver hældt vand over den.

- Elin synes ikke det er særlig sjovt, men hun kommer da op. Hun kan jo stå op i tide og sende mig en sms, så det er en træningssag, lyder meldingen fra Stefan Möller, der håber at andre forældre til morgentrætte teenagere, kan lade sig inspirere af hans løsning på problemet. 

Læs også historien om en far der fik en smart ide, da hans teenagebørn nægtede at rydde op efter sig selv i køkkenet.

153 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere