’Tanorektiske’ Martina: Mine bryster er de største i Europa

Tyske Martina Big er afhængig af sol-indsprøjtninger og solariet. Og så har hun ifølge sig selv Europas største bryster

Martina Big fortæller om sin tan-afhængighed. Video: Barcroft

Med et mål om at komme til at ligne en ’eksotisk barbie’ har den tyske glamour-model Martina Big sammenlagt spenderet omkring 440.000 danske kroner på forskellige kosmetiske operationer.

Ifølge Martina Big selv er hun 28 år gammel, bruger størrelse 36 i tøj, og har nået en størrelse 32S-størrelse. For at opnå sin brune hudfarve, og pleje sin tanning-afhængighed, bruger hun både pigmentindsprøjtninger og sit eget specialkonstruerede solarium med 50 rør. Det skriver Daily Mail.

Brysterne påstår den tyske glamourmodel er de største, der findes i Europa, og de indlæg, hun har fået lagt ind i dem, har endda en indbygget mulighed for at blive ’pustet’ yderligere op ved indsprøjtning med saltvand.


Martina Big fortæller om sin ekstreme afhængighed af tan.

Og her skal det ikke stoppe, hvis det skal stå til Martina Big, som planlægger at bruge endnu flere penge på sit ekstreme look. Hun mener nemlig ikke, at hun er ’kurvet nok’, og hun vil gerne blive gradvist mørkere i huden for at 'udforske sin huds grænser'.

Historien om Martina Bigs ekstreme look startede i 2012, da hendes kæreste opfordrede hende til at blive model, og siden da har det blot taget fart. I sidste uge fik hun tre melanin-indsprøjtninger, som har fået hendes hud til at blive endnu mørkere end før.


Martina Big tog det helt bogstaveligt, da hendes kæreste for fem år siden opfordrede hende til at blive model. I dag nyder hun den opmærksomhed, hun får masser af på gaden.

- Jeg regnede ikke med, at det ville blive så mørkt, men det virkede så godt. Jeg elsker det, og jeg vil virkelig gerne gå til ekstremerne, siger Martina Big ifølge det britiske medie, og tiføjer:

- Jeg elsker kontrasten mellem mit blonde hår og min mørke, brune hud. Jeg elsker folks reaktioner. Jeg kan se deres store øjne, når jeg går forbi, og deres chokerede ansigter, når de tænker, ’hvordan er det muligt?

Martina Big understreger, at hun ikke forsøger at ’ligne en sort pige’. Hun går efter et unikt og eksotisk Barbie-look med mørk hud, platinblond hår og overdrevne kurver.

Husker du tvillingerne Anna og Lucy, der har fælles kæreste og brugt en formue på at ligne hinanden? Nu fortryder de alt.

508 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen