Tog dette billede af udsigten: Så opdagede han noget mystisk i baggrunden

- Jeg tænkte, at det var et vanvittigt tilfælde

Foto: Gavin Best.
Foto: Gavin Best.

Nytårsdag var 43-årige Gavin Best ude at gå en tur med nogle venner på toppen af Cavehill i Belfast, Nordirland.

Han besluttede sig undervejs for at stoppe for at tage et billede af den smukke udsigt med sin mobiltelefon.

På billedet ser man en bakke, hvor man kan ane byen i baggrunden. Men da Gavin Best et par dage efter igen kiggede på billedet, opdagede han, at der var en mystisk prik på toppen af bjerget.

Han zoomede ind på billedet, og her gik det op for ham, at han havde taget billedet, netop som en anden person hoppede op i luften.

- Jeg tænkte, at det var et vanvittigt tilfælde, at jeg fangede præcis det billede. Jeg opdagede slet ikke, at der var nogen derovre, da jeg tog billedet. Timingen var perfekt, og det gav et sjovt billede, siger Gavin Best til Daily Mirror.

Han delte efterfølgende billedet på Twitter, som adskillige personer har liket.

Efter flere bekymrede henvendelser forsikrer Gavin Best dog om, at der ikke er tale om en person, der springer ud fra klippen.

- Som svar til en håndfuld beskeder om, at personen muligvis hoppede ud fra klippen, kan jeg forsikrer alle om, at der på de efterfølgende billeder, som blev taget kort tid efter, viste, at der var tre personer deroppe, skriver han på Twitter.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen