Hun blev født som mand med navnet, Richard Hernandez, i Arizona.
I dag lyder den 55-årige det mundrette navn Eva Tiamat Baphomet Medusa og er blevet en kvinde. Og lidt mere til...
Den transkønnede Eva har gennemgået en række operationer for at komme til at minde om videospil-karakteren Tiamat. Blandt andet har hun fået opereret begge ører bort. Hun har fået fjernet næsen, sat horn i panden, tatoveret øjnene, hevet tænder ud af munden, samt fået splittet tungen, så den minder om en slanges.
Desuden har hun fået en række tatoveringer i ansigtet, samt gennemgået en såkaldt 'scarification', hvor man skraber huden af med skarpe knive og efterfølgende farver mønsteret op.

'Jeg er en dragekvinde, der er i færd med at skifte min menneskelige ham. Jeg ændrer min fysiske form og bliver til en reptil', skriver Tiamat på sin hjemmeside, hvor hun forklarer, at hun er bedøvende ligeglad med andres holdning til den ekstreme forvandling:
'Det betyder intet hvad andre mener om mig og om mine holdninger. Hvis det er nødvendigt vil jeg stå alene mod resten af verden, men jeg vil aldrig gå på kompromis med min natur', lyder meldingen fra dragekvinden.
Tiamat er ikke den eneste der er i gang med en ekstrem forvandling. Ted Richards er besat af sine papegøjer og har fået sine ører hugget af for at ligne dem. Nu leder han efter en kirurg, som vil omdanne hans næse til et næb.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.