Trykkede på forkert knap: Chef blev til kartoffel gennem helt videomøde

Skærmbilledet af en chefs udfordring med et drilagtigt filter er nu gået viralt

Skærmbilledet af en kvindelig chefs uheldige videomøde går lige nu verden rundt. Modelfoto: Colourbox
Skærmbilledet af en kvindelig chefs uheldige videomøde går lige nu verden rundt. Modelfoto: Colourbox

Coronavirussen har på meget kort tid skabt en hel ny virkelighed for mange af os - både privat og på arbejdet.

Mange arbejdspladser har valgt at sende deres medarbejdere hjem, så de kan hjælpe med at begrænse spredningen af covid-19 ved at arbejde hjemme og arbejde i stedet.

Alvoren til trods kan de nye forhold, som mange nu arbejder under, heldigvis også skabe nogle underholdende situationer.

Det skete i hvert fald for Twitter-brugeren Rach, som mandag ikke kunne dy sig for at dele dagens grin med resten af verden.

'Min chef forvandlede sig selv til en kartoffel under vores Microsoft Teams-møde og kan ikke finde ud af, hvordan man slår det fra, så hun sad fast sådan her under hele mødet,' skriver hun på Twitter. Sammen med teksten har hun delt et billede, der ganske rigtigt forestiller to mennesker og et kartoffel-hoved, som holder videomøde via Microsoft Teams.

Opslaget har på ganske kort tid fået over 917.000 likes og er blevet delt mere end 215.000 gange på det sociale medie.

Mange ville måske have tøvet med at sende et billede af deres chef med et hoved som en kartoffel ud på det store internet, men denne chef havde tydeligvis ikke noget problem med det. Hun er nemlig selv en af de mange, som har delt tweetet med hashtagget #potatoboss.

I kommentarerne får både medarbejderen og chefen masser af medvind og tak for det gode grin.

'Dit kartoffelansigt fik mig til at grine på en måde, som jeg ikke har grinet på i noget, der føles som meget lang tid. Tak!' lyder det fra én, mens en anden stemmer i:

'Du er min helt. Jeg havde hårdt brug for det her grin her til aften. Tak!'

Også Microsofts egen officielle Twitter-profil har kommenteret opslaget:

28 kommentarer
Vis kommentarer