TV: Derfor skal du ikke køre bil i stiv tilstand

En mand havde tilsyneladende uhyre svært ved at holde sig på vejen, da han var på tur i sin bil. Det resulterede i denne dramatiske hændelse

At man skal ikke skal køre bil, når man er sejlende fuld, må på alle måder betegnes som 'logik for perlehøns'. Men skulle du alligevel være i tvivl, kan du her se, hvor slemt det kan gå, hvis du alligevel tøffer af sted med alkohol i blodet.

Optagelserne er fra et overvågningskamera på et hotel i Guangxi Zhuang-regionen i Kina, og her ses det, hvordan en bil ud af det blå smadrer ind i en hotel-lobby, inden den laver en u-vending lige foran receptionen.

Episoden sætter naturligt nok en skræk i livet på receptionisten, der dog heldigvis slipper uden skræmmer.

Ifølge lokale nyhedsmedier forklarede chaufføren efter episoden til politiet, at han havde drukket en betydelig mængde alkohol i løbet af aftenen, og at han havde sat sig ud i bilen og var begyndt at køre for sjov skyld.

- Vi tog en blodprøve på manden, og den viste, at han var meget fuld, da han kørte, fortæller politibetjent Xiang Binle til lokale medier.

Da manden kom til hægterne igen, fandt han utvivlsomt spøgen knapt så morsom. Miseren løb nemlig op i hele 300.000 yuan, hvilket svarer til godt 322.000 danske kroner.

Ifølge AP er manden stadig i politiets varetægt.

Se den dramatiske episode i klippet over artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere