TV: Her bliver bruden kylet af hesten

Foto-shoot gik galoperende galt, da brud skulle have taget et billede til hesteryg. Se video

Her bliver den uheldige brud smidt af hesten. (Video: AP/Newsflare)

Se den voldsomme episode herover artiklen
____________________________________

Rammen var ellers perfekt: En smuk kvinde i hvid kjole placeret på en idyllisk strand.

Sådan var setuppet, da den kommende brud Lauren Mahaffey i starten af december skulle have taget nogle nydelige billeder før brylluppet med sin forlovede, Joshua.

Lauren Mahaffey havde brugt flere timer på at gøre negle, hår og påklædning klar til det store foto-shoot, der fandt sted på Myrtle Beach i Californien.

Hun burde måske have brugt mere tid på rideskolen.

Under foto-shootet skulle Lauren Mahaffey sidde på ryggen af en hest, men dyret var ikke begejstret for den ekstra bagage.

Pludselig satte hesten i løb, og bruden blev på dramatisk vis kylet ned i sandet.

Lauren Mahaffey valgte efterfølgende at holde uheldet, hvor hun heldigvis ikke kom til skade, hemmeligt, så hun til stor morskab for alle gæsterne kunne afspille videoen til bryllupsfesten, skriver DailyMail.

0 kommentarer
Vis kommentarer