TV: Her taber han voldsomt til en bungee-raket

Denne mand fik lidt mere, end han oprindeligt havde bedt om, da han skulle prøve en bungee-raket i Magaluf

Menneske mod menneskeslangebøsse. Se udfaldet her.

En mildest talt morsom video har set dagens lys. Den omhandler den store bungee-raket, som står majestætisk i bybilledet i den spanske ferieby, Magaluf.

I videoen kan du se to gutter, som er ved at prøve bungee-raketten, ‘Sling Shot’. Manden til højre taber vist rimelig voldsomt til forlystelsen. Se selv med og find ud af, hvordan han klarer den i toppen af artiklen.

Ifølge vennen endte det hele dog fint.

- Han havde det okay bagefter, og vi stod og lavede lidt sjov med hinanden. Han kunne virkelig ikke huske, hvad der var sket, siger vennen.

'The Sling Shot' er en gigantisk bungee-raket, som bruger kinetisk energi til at skyde to mennesker 60 meter op i luften på få sekunder.

Forlystelsen består af en to-mands-kapsel, som sidder ankeret til jorden, mens den er spændt fast mellem to 50 meter lange kabeltråde på hver side af kapslen.

Passagerne bliver skudt op i luften med op til 150 kilometer i timen og op til 6G vægtpåvirkning, hvilket nok er grunden til, at manden reagerer som han gør.

Se den sjove video i toppen af artiklen.

17 kommentarer
Vis kommentarer