TV: Hval eksploderer i hovedet på færing

Lugten har formentlig ikke været god, da død kaskelot eksploderede i en blanding af gas, blod og indvolde. Se klippet

Færingen på klippet blev tilsyneladende mødt af mere hval, end han først have håbet og troet på, da han stak et spyd i maven på en død kaskelot i forsøget på at åbne den.

Et videoklip uploadet til det haj-entusiastiske webforum Shark Attack News viser således, hvordan den døde kaskelots bug mere eller mindre eksploderer i en sand fontæne af gas, indvolde og blod, mens den formentlig overraskede færing kun med nød og næppe formår at undvige.

Naturligt død
Færøerne er kendt for traditionen 'Grindadráp', hvor man dræber de grindehvaler som er kommet for tæt på kysten, for derefter at fordele kød og spæk ligeligt mellem de lokale beboere.

Samfund - 26. okt. 2012 - kl. 17:06 Hval-ekspert: Grindehvaler ramt af gruppedepression

Kaskelotterne indgår dog ikke i jagten, og den eksploderende af sin slags døde af naturlige årsager, da den blev fanget på lavt vand mellem Færøernes to største øer, Streymoy og Eysturoy.

Manden med spydet er biolog, og han åbnede den forrådnede hval i et forsøg på at undgå en endnu værre eksplosion.

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere