TV: Ihærdige honninggrævlinger terroriserer dyrepark

Der skal virkelig meget til at stoppe en honninggrævling. Selv ikke låse kan holde den væk, hvis den virkelig gerne vil ind

(Video: Newsflare)

Vi er i Kruger National Park i Sydafrika, hvor parkens medarbejdere længe har været terroriseret af stridige honninggrævlinge, som konstant bryder ind i skabene og stjæler mad

Dyrepasseren Alfred blev så træt af de mange problemer, at han monterede skabene med 'grævlingsikre' låse, som han kalder de tykke træbrædder, han installerede på skabenes låger, det skriver nyhedsbureauet AP.

Derudover installerede Alfred et videokamera, så han kunne følge med i honninggrævlingernes færden.

Natten efter var den dog alligevel gal igen. Honningrævlingen satte sig simpelthen for at bryde låsen op, hvorefter den stak af med sit bytte.

- Disse natlige væsener er kendt for at være særdeles modige, og vi har masser af dem. De er enormt stridige, ja nærmest umulige at ødelægge, siger Kevin MacLaughlin fra Sun Destinations, som sælger og driver safarioplevelser.

- Vi installerede et kamera for at se, om den nye sikkerhedsforanstaltning kunne gøre en forskel. Alfred var sikker på, at det ville virke. Næste morgen var skabene tomme. Vi arbejder nu på en anden løsning, men der er tale om særdeles intelligente dyr, som kan løse problemer på et splitsekund, siger MacLauglin.

Honninggrævlingen er et dyr inden for mårfamilien. Dyret kan blive mellem 60-75 centimeter langt. Du finder den i Afrika, Sydvestasien og på det indiske subkontinet.

Se honninggrævlingens vilde indbrud i toppen af denne artikel.

Sådan ser en honningrævling ud.
Sådan ser en honningrævling ud.

13 kommentarer
Vis kommentarer