TV: Krokodille snydt for frokost - to gange

For denne krokodille kunne det nok bedre have betalt sig at blive hjemme

Dramaet omkring vandhullet på den afrikanske savanne hører muligvis til blandt de ældste af naturens dramaer.

Alle slags dyr søger til vandhullet for at drikke, vel vidende om de farer der lurer lige under vandets overflade, i form af sultne krokodiller der ligger på lur.

Tørstige dyr er en vigtig fødekilde for de lumske og lynhurtige krokodiller, men af og til sker det alligevel at krokodillerne trækker det korteste strå, og må gå sultne fra bordet.

En sådant øjeblik fangede en turist i zambianske South Luangwa National Park på kamera, oven i købet to gange i træk.

Først havde en sulten krokodille udset sig et vortesvin til frokost. Krokodillens overraskelsesangreb var dog ingen udfordring for vortesvinets ninja-agtige reflekser. Med et (for et vortesvin) let og elegant hop formåede den dog at undgå det glubske gab. Krokodillen måtte derfor gå sulten fra bordet og lede efter et nemmere bytte.

Næste ret på vandhullets menukort var en lille antilope, som burde være et overkommeligt offer. Tilsyneladende var det dog bare ikke krokodillens dag, og endnu en gang viste den sig for langsom til at få stillet sulten.

Dramaet blev indfanget af en safariturist ved navn Johan Vermeulen, som havde gemt sig tæt på vandhullet.

'Hvilken fantastisk oplevelse at overvære sådan en ting på så tæt hold - forventningen når man ved der ligger en krokodille på lur, og dyrene der kommer for at drikke ved det ikke. Og at vente på at krokodillen slår til er et kæmpe rush. Det sker så hurtigt, det er helt fantastisk hvor hurtige disse utrolige dyr er', beretter Johan Vermeulen ifølge nyhedsbureauet Caters.

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere