TV: Mand 3D-printer verdens mindste boremaskine

Har allerede en mindre version i støbeskeen

Jo større, jo bedre, er mange mennesker enige om, men det gælder ikke new zealandske Lance Abernethy. Han har nemlig altid været fascineret af utroligt små ting. Jo mindre de kan blive, jo bedre. For nyligt fik han dog en storslået ide.

- Jeg har altid været glad for små ting og har selv kreeret miniature-eksemplarer siden jeg var barn, fortæller Lance Abernethy til 3Dprint.com.

- Jeg var sammen med mine kollegaer, og vi talte om den slags myter, hvor et land sender et lillebitte håndbor til et andet land, som så returnerer det med et hul gennem midten. Den slags udfordrer mig, og sådan fik jeg min ide, fortæller new zealænderen.

Derefter gik han i gang med at lave verdens mindste funktionsdygtige boremaskine på sin 3D-printer.

Se verdens mindste boremaskine i funktion over artiklen.

Den lille boremaskine er ikke større end 17x7.5x13 mm, men den virker, og den er batteridrevet. Indmaden i den består af et batteri fra et høreapparat, ledninger fra høretelefoner og en mini-elmotor. Den passer dog kun til en størrrelse bor, nemlig 0,5 mm.

Lance Abernethy fortæller til 3Dprint.com, at han allerede er i gang med tegninger til en endnu mindre boremaskine.

Verdens mindste boremaskine kan kun bore gennem blødt materiale. Skaberen har her boret et lille hul i sin finger for at demonstrere det.
Verdens mindste boremaskine kan kun bore gennem blødt materiale. Skaberen har her boret et lille hul i sin finger for at demonstrere det.

Se flere eksempler på usædvanligt 3D-print herunder:

 

 

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere