Det er nok de færreste mænd, der ville kaste sig ud i en armlægning-konkurrence med den bomstærke kvinde Juli Moody, der er tidligere olympisk guldmedaljevinder i vægtløftning.
Den 37-årige amerikaner har kælenavnet 'The Female Human Link', og det er der en særlig grund til.
Juli Moody imponerer ikke længere verden med sine vægtløftnings-evner, i stedet er hun begyndt at sætte verdensrekorder i den ædle kunst at tilbageholde motorcykler, som giver den fuld gas.
Kvinden fra Californien viste første gang sit talent, da hun formåede at forhindre to skrigende Harley Davidson-motorcykler i at flytte sig fra stedet.
Og hendes seneste trick fik tidligere tiders bedrifter til at ligne det rene barnemad.
Juli Moody, der tidligere har vist sine evner i tv-programmet 'America's Got Talent', formåede nemlig at fastholde ikke mindre end fire hvinende motorcykler på en gang.
- Ideen om at fastholde fire motorcykler på en gang blev født den aften, jeg satte verdensrekorden for at være den eneste kvinde nogensinde, som fastholdte to motorcykler på samme tid, siger Juli Moody ifølge Caters.
Og hun blev overrasket over, hvor hårdt det var.
- På det tidspunkt vidste jeg, at jeg ville fastholde fire. Jeg var mentalt klar, men jeg anede ikke, hvor fysisk hårdt det ville være med fire motorcykler.
Besøg Juli Moodys hjemmeside HER
Kilde: Caters
Se Juli Moody fastholde motorcykler i klippet herover artiklen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.