TV: Skat, der er is på bilen

Ikke lige det syn, som man har lyst til at blive mødt af på vej ud til bilen for at tage på arbejde

Stod du i morges og bandede over, at der skulle skrabes is af forruden på bilen? Så er det vand ved siden af det, som indbyggerne i den russiske by Dudinka i det centrale Sibirien kæmpede med efter at et uvejr udløste strømafbrydelser og brud på en vandledning.

De store vandmængder kunne have været problematisk nok i sig selv, men da temperaturen faldt til minus 40 grader, så voksede problemet helt bogstaveligt.

Helt konkret til is op i en halv til en hel meters højde, hvilket gjorde det mere end almindeligt vanskeligt at komme til sin bil med en almindelig isskraber.

Det kræver lidt mere end en isskraber at få bilen klar. (Foto: Privatfoto)
Det kræver lidt mere end en isskraber at få bilen klar. (Foto: Privatfoto)
 

For at gøre situationen lidt mere vanskelig for indbyggerne, så betød bruddet også, at indbyggerne stod uden varmt vand. Foruden manglende strøm, fordi stormvejr havde revet elkabler ned.

Det betød i første omgang, at der var problemer med at få varmet nok vand op til indbyggerne, da temperaturen så også faldt frøs rørene til og der opstod et brud, så vand fossede ud. Det forvandlede sig så til en gigantisk isterning.

Som konsekvens af bruddet og de store mængder is valgte de lokale myndigheder at erklære undtagelsestilstand.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere