Tvillinger med fælles kæreste har brugt en formue på at ligne hinanden: Nu fortryder de alt

De har brugt en formue på at blive ens. Nu har tvillingerne Anna og Lucy fået en stor makeover

Lucy og Anna har brugt en formue på at blive identiske. I sommer fortalte de om, at de snart skulle have lavet bryster for at få sat kronen på værket. Foto: Bulls
Lucy og Anna har brugt en formue på at blive identiske. I sommer fortalte de om, at de snart skulle have lavet bryster for at få sat kronen på værket. Foto: Bulls

De australske identiske tvillinger Anna og Lucy DeCinque har flere gange trukket internationale overskrifter for deres ihærdige forsøg på at blive fuldstændigt ens.

De to australske kvinder har delt med omverdenen, hvordan de deler alt lige fra tøj til seng og kæresten. Sidste marts berettede de åbent om, at de havde besluttet sig for at blive gravide samtidig – med den samme mand, som var deres begges kæreste.

Her er søstrene sammen med manden i deres begges liv, Ben Byrne. Foto: Privat
Her er søstrene sammen med manden i deres begges liv, Ben Byrne. Foto: Privat
 

Et par måneder senere gæstede Anna og Lucy DeCinque plastikkirurgi-tv-showet ’Botched’, fordi de gerne ville have lavet deres bryster helt igennem identiske. Efter den udmelding gik der kun en måned, før verden hørte fra de australske søstre igen: Nu ville de begge giftes med deres fælles kæreste.

Nu er der igen nyt fra tvillingerne fra søstrene, som indrømmer, at de har brugt en formue på at blive endnu mere ens, end de allerede var fra fødslen. Brystimplantater, botox i læberne, vild makeup og tatoverede øjenbryn har indtil nu været vejen til deres fælles drøm om en perfekt krop.

Til det australske medie New Idea fortæller Anna og Lucy DeCinque nu, at de har fortrudt det hele. Og derfor har de nu meldt sig til at få foretaget en total makeover af netop New Idea.

Ville du kunne se forskel på de to kvinder, hvis du mødte dem på gaden? Foto: Privat
Ville du kunne se forskel på de to kvinder, hvis du mødte dem på gaden? Foto: Privat
 

- Jeg hader det. Vi ville bare have store, sexede trutmunde. Folk siger, at vi gik for vidt, men vi så os selv på en anden måde, siger Anna DeCinque om hendes og søsterens botox-indsprøjtninger, som er et resultat af et forsøg på at få dem til at ligne skuespillerinden Angelina Jolies fyldige læber.

Mediet kalder selv resultatet, som kan ses denne uges udgave af deres printblad, decideret sensationelt. Og tvillingernes mor, 74-årige Jeanna, er enig:

- De ser fantastiske ud. Det er som en åndedrag af frisk luft, siger moren, som altid har haft den holdning, at døtrene har ’leget med naturens egne veje’.

1 af 3 Selv tests, der genkender ansigter, kan ikke kende forskel på de australske søstre. Indtil Nu. Foto: Privat
2 af 3 De to kvinder er sammen døgnet rundt, og har gennem længere tid været kærester med den samme mand. Foto: Privat
3 af 3 Lucy og Anna har brugt en formue på at blive identiske. I sommer fortalte de om, at de snart skulle have lavet bryster for at få sat kronen på værket. Foto: Bulls
93 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere