Tyrkere ville tæve turist: Så opdagede de hvem han var

En flok mænd i Istanbul fik sig en overraskelse, da de troede de nemt kunne slå en enkelt mand ud

En flok vrede butiksejere rottede sig onsdag sammen mod en irsk turist på et marked i Istanbul.

De mange mennesker gik til angreb på manden med slag og spark, mens en slog ham med et jernrør.

Men hvad de mange mænd ikke vidste var, at de helt klart var gået til angreb på den forkerte mand.

Det viste sig nemlig at manden har nogle vilde boksekundskaber. Og som man kan se i videoen, forstår han at slå fra sig, når nogen går til angreb.

Manden er af tyrkiske medier identificeret som Mohammed Fadel Dobbous, der er født i Kuwait, men er irsk statsborger.

Det er ligner næsten optagelserne til en ny kung-fu-film, når én mand er i kamp mod så mange. Og uden at røbe for meget, kan vi godt afsløre, at kampen på ingen måde er tabt på forhånd.

Optøjerne startede, fordi bokseren åbnede et køleskab i en kiosk og en masse vandflasker faldt ud.

Videoen går lige nu verden rundt - og bokseren modtager stor respekt fra hele verden på de sociale medier, ikke mindst folk i Tyrkiet, som viser sympati for bokserens handling.

Især på Twitter er tyrkerne vilde med historien og den tilhørende video. Således har videoen ifølge The Independent opnået over 75.000 tweets på blot 24 timer.

Se videoen alle snakker om i klippet øverst

1 af 2 
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen