Usædvanligt: Derfor blev hun begravet i te-æske

Tina Watson fik sig en noget speciel begravelse, da hun blev lagt i en kiste designet efter te-mærket Typhoo

Her bliver Tina Watson båret i sin te-æske-kiste. Foto: Alex Hannam/BPM MEDIA
Her bliver Tina Watson båret i sin te-æske-kiste. Foto: Alex Hannam/BPM MEDIA

Engelske Tina Watson var stor fan af te. Nok større end de fleste.

I løbet af et døgn kunne den 73-årige oldemor godt finde på at hælde mellem 30 og 40 kopper ned, fortæller datteren Debs Donovan. Det skriver blandt andre BBC.

- Hun elskede bare en kop te. Hvis der skete noget, var mors svar altid 'lad os sætte en kande over', siger Donovan.

Moderen var sågar så stor fan af den varme drik, at hun bestemte sig for at ville begraves i en te-æske.

Det var et ønske, der opstod for fire år siden, da moder og datter planlagde faderens begravelse.

Tina Watson har fået amputeret begge ben, hvorfor hun sagde, at hun selv kun ville få behov for en halv kiste, når tid var.

Og pludselig udbrød hun så, at hun ville begraves i en te-æske, hvilket bragte stor latter hos både mor og datter.

Tina Watson kunne nøjes med en mindre kiste, da hun har fået amputeret sine ben. Foto: Alex Hannam/BPM MEDIA
Tina Watson kunne nøjes med en mindre kiste, da hun har fået amputeret sine ben. Foto: Alex Hannam/BPM MEDIA

- Det er så typisk hende. Jeg synes, det er smukt. Hun ville ikke have os til at være kede af det, siger Debs Donovan.

Ifølge datteren ville moderen i stedet have, at man fejrede livet, og dette kunne være en måde at gøre det på.

Efter et sygdomsforløb med kræft døde Tina Watson, og datteren lod moderens ønske gå i opfyldelse.

- Hun var min bedste ven og min klippe. At gøre dette for hende har hjulpet mig med at bearbejde hendes død. Jeg kunne opfylde et ønske for hende, selvom jeg ikke kunne gøre mere, siger Donovan.

Debs Donovan er overbevist om, at hendes mor ville have grinet højlydt, hvis hun havde vidst, hvor meget opmærksomhed hendes begravelse har fået.

Sådan ser en sommerfugl ud efter en vingetransplantation. Foto: Kamera One. Verden på vrangen - 17. okt. 2019 - kl. 12:48 Sommerfugl får vingetransplantation

Verden på vrangen - 14. okt. 2019 - kl. 17:27 Død bedstefar 'kalder' fra kisten: - Luk mig ud!

Se også: Micheles kæreste vejer 70 tons og har plads til 162 passagerer

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere