Vanja deler bagsiden af at være gravid: Hvorfor er det pinligt?

- Det er helt normalt, men alligevel er det så pinligt, at ingen har lyst til at snakke om det

Foto: Vanja Ek.
Foto: Vanja Ek.

Den svenske blogger 21-årige Vanja Ek er gravid med sit andet barn, og hun er træt af, at man skal være perfekt som gravid, og at alle mindre flatterede ting ved forløbet smides ind under gulvtæppet.

Det fik hende i weekenden til at komme med en bekendelse over for sin læsere.

For som gravid oplever langt de fleste, at barnet trykker på ens blære, og nogle gange kan det derfor kun gå for langsomt med at finde et toilet. Men i Vanja Eks tilfælde er det sket, at hun ikke er nået ud på toilettet.

I sin første graviditet oplevede hun derfor, at hun to gange tissede i bukserne.

- Det er helt normalt, men alligevel er det så pinligt, at ingen har lyst til at snakke om det. Men det er så almindeligt, at jeg ikke synes, at det burde være pinligt, skriver hun i sit blogindlæg.

Vanja Ek mener, det er vigtigt, at man som gravid ikke pakker disse ting væk bare, fordi folk måske ikke vil høre om det.

- Alt er ikke perfekt, og ja jeg har tisset i bukserne to gange. Er det pinligt? Engang syntes jeg, at det var, men nu? Overhovedet ikke. Mine muskler var ikke, som de plejede, og jeg var langt fra et toilet, uddyber Vanja Ek.

Første gang det skete, var hun højgravid og sad i sofaen og så en film med sin mand Dennis. Ifølge Vanja Ek tog han det helt roligt, og bagefter fortsatte de med at se filmen, som om intet var hændt. Hun fortæller dog, at den anden gang hun tissede i bukserne, var en smule mere pinlig, eftersom det skete på åben gade.

- I dag griner jeg af det og synes ikke, at det er pinligt. Men jeg kan huske, at jeg skammede mig og havde lyst til at gemme mig, skriver Vanja Ek og kommer samtidig med et råd:

- Så piger, husk at lave jeres knibeøvelser.

Amanda deler modigt foto efter fødsel: 'Hvorfor taler INGEN om det her?'

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Verden på vrangen
Mest læste i Verden på vrangen
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen