Vanvittig dyr slange tæt på at æde sig selv

Slangen kostede over 330.000 kroner, fortæller ejeren Todd Ray. Se slangen med de to hoveder her

Se den specielle slange her

Todd Ray er den stolte ejer af en to-hovedet slange, og han er ualmindelig glad for den.

Derfor var slangemanden ved at gå ud af sit gode ham, da den for nylig var ved at tage livet af sig selv.

- Jeg tog en mus op til den, og begge munde stod pludselig på vidt gab. Det højre hoved snappede musen ud af hånden på mig. Det venstre hoved gik efter bagdelen på musen. De spiste virkelig hurtigt, og de var ved at mødes på midten, fortæller Ray til Huffington Post.

- Disse slanger spiser også andre slanger, så jeg måtte tage en stor køkkenkniv og skære musen over.

Og Ray gør nok klogt i at beskytte slangen fra sig selv. Ifølge ham selv har han givet 50.000 dollars for den, hvilket svarer til lidt over 330.000 kroner.

Han planlægger nu at fremvise slangen ved Venice Beach Freakshow.

- Jeg synes, at hun er en stjerne, især i slangeverden. Jeg ville ikke have givet så meget, hvis jeg ikke mente, at det var det værd.

Todd Ray holder lige nu en meget speciel verdensrekord. Han ejer nemlig flest dyr med to hoveder, og derfor har han en plads i Guiness berømte rekordbog.

52 kommentarer
Vis kommentarer