Vanvittig vejvrede: Total knockout

To mænd trådte ud af deres biler midt i et lyskryds og ordnede deres uenigheder midt på vejen med spark og slag

Situationen eskalerer fuldstændig, da den ene af mændene sparker til den andens bil. Video: Viralhog

En bilist i en rød Ford Focus endte med at måtte bide i asfalten efter at have overhalet en anden bilist i en SUV. Det skete 8. maj i Plymouth, USA.

Ifølge personen, der har optaget den video, der netop er offentliggjort af hændelsen, havde manden i den røde Ford Focus længe presset på for at overhale SUV'en og var begyndt at råbe ud af sit vindue, fordi han ikke kunne komme forbi.

Pludselig så han sit snit og lavede en fræk overhaling, hvor han i samme ombæring skar vejen af for bilisten i SUV'en.

Overhalingen fik sidstnævnte til at følge efter den røde Focus, og da bilerne skulle holde for rødt lys, trådte han ud for at få et ord med bilisten, der foretog overhalingen.

De to mænd udvekslede nogle ord, der tilsyneladende gjorde manden i den røde Focus så sur, at han valgte at sparke til SUV'en.

Den handling fortryder han nok nu, idet ejeren af SUV'en kvitterede med flere slag til ansigtet.

Se det vilde slagsmål i videoen over artiklen.

Bilisten i SUV'en skyndte sig herefter at køre væk, før det vrimlede med politibiler på stedet.

Historien melder endnu ikke noget om, hvorvidt eller hvordan de to bilister er blevet straffet.

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere